Premier League

Medie: United jagter ungt spansk stjerneskud – vil aktivere stor frikøbsklausul til sommer

Manchester United har angiveligt udset sig en ung spiller i LaLiga, som klubben agter at hente til klubben allerede til sommer.

Manchester United jagter Gabri Veiga i Celta Vigo.
Foto: Miguel Vidal/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Erik ten Hag vil angiveligt hente ungt blod til Manchester Uniteds midtbane til sommer.

Det melder Football Insider fredag eftermiddag.

Og når der snakkes ungt blod til midtbanen fristes man formentligt til at tro, at der er tale om Jude Bellingham, som skulle være på blokken i stort set alle de største klubber i verden – også i Manchester United. Men denne gang er det ikke tilfældet. Manchester United skulle nemlig nu have rettet blikket mod LaLiga i sted.

Ifølge mediets oplysninger skulle Manchester United nemlig have indstillet sigtekornet på den blot 20-årige Celta Vigo-midtbanespiller Gabri Veiga.

United skulle i forbindelse med sommerens transfervindue ønske at sikre midtbanen på mere permanent basis. I første omgang skulle det handle om, at klubben ønsker at lave en permanent aftale med lejesvenden fra FC Bayern München, Marcel Sabitzer.

Skulle det lykkes skulle behovet for en ny midtbanemand ikke være så presserende, men alligevel skulle interessen for Veiga ikke være til at tage fejl af.

Alle snakker om Højlund, Bellingham og Musiala: Her er fire talenter du også bør kende

Mediet beretter, at Manchester United – samt andre Veiga-interesserede klubber, som der angiveligt skulle være mange af – kan hente den unge spanier for 35 millioner pund – svarende til små 300 millioner kroner. Det skyldes, at midtbanespilleren skulle have en frikøbsklausul i kontrakten med Celta Vigo.

Der meldes yderligere om interesse for Gabri Veiga fra LaLiga-storklubben Real Madrid, mens også Arsenal og Newcastle skulle være varme på den unge spanier.

Veiga fik sin førsteholdsdebut for Celta i 2020, men har først rigtig spillet sig op som profil for klubben i denne sæson. I alt er det blevet til 45 førsteholdskampe for klubben med ni mål og fire assists til følge.

Veiga er fortsat på kontrakt i klubben frem til sommeren 2026. Læs mere om Gabri Veiga og en række andre store talenter, der gør sig bemærket netop nu her.

Få de største og vigtigste fodboldnyheder med campo.dk’s app. Læs mere og download appen i App Store og Google Play Store via banneret herunder:

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P