Premier League

Det perfekte tidspunkt: Liverpool-stjerner tilbage i træning forud for Arsenal-brag

Både columbianske Luis Diaz og spanske Thiago Alcántara trænede i dag med for første gang efter deres respektive skader.

Både Luis Diaz og thiago er tilbage i træning for Liverpool.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

I weekenden venter endnu en svær opgave for Liverpool.

Efter at være blevet ydmyget af Manchester City og derefter at spille 0-0 med Chelsea, står den søndag på et opgør mod Arsenal i Premier League.

Men om end det har set svært ud på det seneste, hvor det ikke er blevet til en sejr, siden starten af marts for Jürgen Klopp og co., så er der også gode nyheder fra Liverpool-lejren.

Billeder fra dagens træningspas viser nemlig, at holdet har fået to af deres store stjerner tilbage på træningsbanen efter skader.

Således var både Thiago Alcántara og Luis Diaz begge at finde på træningsbanen i dag forud for den svære opgave hjemme mod Mikel Artetas tropper.

Luis Diaz har været ude med en langvarig knæskade og har altså ikke været i aktion siden det seneste opgør mod Arsenal tilbage i starten af september.

Highlights: Kriseramte Chelsea og Liverpool deler i tam ‘topkamp’

Thiago har ligeledes været ekstremt skadeplaget i indeværende sæson og har ikke været at finde i Liverpool-truppen siden starten af februar grundet problemer i hoftebøjeren.

Storopgøret mellem Liverpool og Arsenal spilles på Anfield og løber af stablen på søndag klokken 17:30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P