3F Superligaen

Helenius: Alle dage et rødt kort, men..

Der er ingen tvivl hos AaB-angriber Nicklas Helenius, der fortsat mener, at AC Horsens-målmand Matej Delac skulle have haft rødt kort i søndagens kamp, men den hjemvendte AaB-angriber kan også se det manglende røde kort fra en positiv side.

AaB-angriberen Nicklas Helenius mener, at AC Horsens målmand Matej Delac skulle have haft rødt kort, men vil vende det positivt.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Nicklas Helenius stak næsen frem søndag eftermiddag.

Det blev han belønnet for med forårssæsonens første scoring.

Men når man stikker næsen frem, risikerer man som bekendt også at få et par over den, og det fik den hjemvendte AaB-angriber i bogstaveligste forstand.

I udekampen mod AC Horsens nåede Helenius efter fem minutters spil akkurat først på den lange fremlægning fra holdkammeraten Lars Kramer, men efterfølgende ramte hjemmeholdets målmand, Matej Delac, ham i hovedet.

Bolden gik i mål, men slaget fra Delac sendte i første omgang Helenius i græsset og efterfølgende også helt ud af kampen, da han måtte lade sig udskifte med en blødende flænge i munden.

Delac slap med et gult kort, og det forstår AaB-angriberen ikke helt.

– Det er alle dage et rødt kort i min bog. Dommeren siger efterfølgende, at han rammer mig med flad hånd, og det er jeg ikke helt enig i, men selv hvis det var med flad hånd, så er det jo ikke noget, vi andre spillere må gøre midt oppe på banen, siger Helenius til campo.dk.

Et rødt kort til Matej Delac ville have givet minimum én dags karantæne til den kroatiske målmand, og som AaB’s direkte konkurrent ville det potentielt kunne få stor betydning i de to klubbers nedrykningsstrid.

Mål og Highlights: Se AaB åbne nedrykningskampen på vid gab i Horsens

De tanker har Helenius dog ikke brugt mange kræfter på, og faktisk ser han også en mulig fordel.

– Det tænker jeg overhovedet ikke på. Deres andenmålmand gør det sikkert også godt. Man kan jo også vende den om og sige, at nu scorede vi fire mål på ham (Matej Delac, red.), så han går nok ikke ind til næste kamp fuld af selvtillid, lyder det fra Helenius.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

AaB-angriberen understreger i samme ombæring, at han har respekt for, at kampens dommer, Jørgen Daugbjerg Burchardt, efter kampen var ude at give sit syn på sagen.

– Det er altid dejligt, når dommeren efterfølgende giver en forklaring. Det er ikke altid, de gør det, så det har jeg stor respekt for. Vi er så uenige i den her sag, men det respekterer jeg fint.

For Helenius selv har situationen kostet en flænge i munden samt smerter i nakken, men den hjemvendte AaB-angriber var tirsdag tilbage på træningsbanen.

Horsens-profil efter smerteligt nederlag mod AaB: De fik hjælp

– Det går okay. Det er mest min nakke, der har været spændt og stiv, og så har jeg haft lidt ondt i hovedet på grund af smerterne i nakken.

– Jeg trænede ikke med mandag, men i dag trænede jeg med, og det gik fint nok. Jeg havde lidt puls på, og så må vi se, hvordan jeg reagerer. Nogle gange kan man først mærke det efter et par dage, forklarer Helenius.

AaB skal forsøge at følge op på sejren i Horsens, når de torsdag gæster Viborg i returopgøret i pokalturneringens kvartfinale. Første opgør endte med en 2-0-sejr til AaB – i øvrigt forårets eneste sejr ud over sejren søndag. På mandag får AaB besøg af OB, når der igen er livsvigtige

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P