3F Superligaen

Mål og Highlights: Se AaB åbne nedrykningskampen på vid gab i Horsens

Kravet forud for søndagens udekamp mod AC Horsens var soleklart for AaB og debuterende, midlertidige, cheftræner Oscar Hiljemark, men nordjyderne levede i den grad op til kravet.

AaB åbnede søndag nedrykningskampen på vid gab, da de på udebane besejrede konkurrenterne fra AC Horsens på deres egen hjemmebane.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Der er arbejdssejre, hvor de tre point bliver slidt i mål, og så er der meriterende sejre, der kan starte en stime.

Endnu er det selvsagt for tidligt at spå om, hvorvidt AaB søndag på udebane mod AC Horsens satte gang i en stime, men noget kunne tyde på det, da de tog fra Østjylland med en klokkeklar 0-4-sejr.

AaB kom til Horsens uden sejr i de seneste ni superligakampe, men det næppe har kravet forud for en Superligakamp nogensinde været mere entydigt for nordjyderne: Alt andet end en sejr, ville gøre kampen for overlevelse særdeles vanskelig.

Det er nemlig, efter alt at dømme, AC Horsens, som AaB skal indhente, hvis de også til næste sæson skal spille Superliga, og nordjyderne fik en nærmest perfekt start.

Tilbagevendte Nicklas Helenius blev efter fem minutter sendt i dybden, og han nåede akkurat før på bolden end AC Horsens, Matej Delac, og kunne sende bolden i det tomme mål. Til gengæld fik han også én på lampen, og selvom Delac slap helt uden kort, så måtte Helenius som resultat lade sig udskifte.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

AC Horsens kom bedre med i kampen, men alligevel var det gæsternes nordmand, Iver Fossum, de sendte AaB til pause med en 0-2-føring.

Efterslæbet blev ikke nemmere for AC Horsens at hente, da Malte Kiilerich tre minutter inde i anden halvleg modtog sit andet gule kort.

Alan Sousa lukkede kampen med et kvarter tilbage, da han gjorde det til 0-3 med et skud udenfor feltet, og fem minutter før slutfløjtet kom også Lucas Andersen på tavlen, da han gjorde det til slutfløjtet 0-4.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P