2 min læsningTottenham-boss om Conte-fyring: Vi støttede ham meget

Antonio Conte havde en skidt sidste tid i Tottenham, hvor italieneren særligt udenfor fodboldbanen oplevede meget modgang.

2 min læsning
Tottenham-boss Fabio Paratici siger, at klubben støttede Antonio Conte meget, før de så fyrede ham i som manager i klubben.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev til i alt 76 kampe som manager for Tottenham.

Antonio Conte blev søndag aften fyret i London-klubben, efter klubben røg ud af både Champions League og FA Cuppen.

Det er dog formentlig et ganske bemærkelsesværdigt pressemøde efter 3-3-kampen i Premier League mod Southampton, der fremadrettet vil stå som billedet på Contes sidste tid i Tottenham.

Rasende Conte skyder med skarpt: De kan fyre mig – og mange andre – det ændrer ikke noget

Den seneste sæson har dog budt på adskillige nedture udenfor banen for Antonio Conte, efter to af hans venner, Tottenhams fysiske træner Gian Piero Ventrone og tidligere holdkammerat Gianluca Vialli, begge døde, ligesom Conte undervejs i sæsonen fik fjernet sin galdeblære.

– Vi ved, hvor vanskelig denne sæson var for ham personligt. Gian Piero (Ventrone) og (Gianluca) Vialli døde, og så var der hans operation. Klubben støttede ham meget igennem det, og alle er tæt på hinanden, men vi blev enig om denne gensidige aftale, og jeg tror, at den aftale der blev indgået, var den rigtige for alle, lyder det fra Tottenhams sportsdirektør Fabio Paratici.

Selvom rygterne om Contes afløser er mange, så vil Paratici ikke bidrage til rygtemøllen.

Dyre fyringer: Så mange penge har Tottenham brugt på at fyre managere de seneste 10 år

I første omgang bliver det italienske Cristian Stellini, der kom til Tottenham sammen med Conte i november 2021, der overtager trænerrollen med hjælp fra klubbens tidligere spiller og midlertidige manager Ryan Mason.

– Vi er alle nødt til at fokusere på den sidste del af sæsonen. Vi taler ikke om andre trænere, og vi følger ikke spekulationerne i medier, for det er bare spekulationer. Vi er fokuserede, vi koncentrerer os nu om at hjælpe Cristian [Stellini] og staben, Ryan [Mason], og spillerne.

– Spillerne skal ikke til at ændre vaner og træningsstil. At ændre på alt, når man har 10 kampe tilbage, det tror jeg ville være meget vanskeligt for spillerne at vænne sig til, lyder det fra Paratici.

For Tottenham resterer der kun kampe i Premier League i denne sæson, hvor de har 10 kampe tilbage. Tottenham er i skrivende stund placeret som nummer fire, men både Newcastle og Brighton kan principielt hente Spurs, hvis de vinder de kampe, de har i hånden.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer