Bundesligaen

Officielt: FIFA straffer Bundesliga-klub med transferforbud efter suspekt transfer – appellerer dommen

En suspekt handel har nu fået FIFA til at straffe den tyske Bundesliga-klub FC Köln med transferforbud de to forestående transfervinduer.

Soccer Football - Bundesliga - Borussia Dortmund v FC Cologne - Signal Iduna Park, Dortmund, Germany - March 18, 2023 Fans with flares in the stands during the match REUTERS/Thilo Schmuelgen DFL REGULATIONS PROHIBIT ANY USE OF PHOTOGRAPHS AS IMAGE SEQUENCES AND/OR QUASI-VIDEO.

Jaka Cuber Potcnik rev sin kontrakt over med NK Olimpija i starten af 2022.

Kort efter hentede FC Köln ham til Bundesligaen, og eftersom sloveneren ikke var på kontrakt med en klub, var han ganske gratis.

Onsdag er det så kommet frem, at FIFA mener, at det faktisk var den tyske klub, der havde bedt den dengang 16-årige slovener om at løsrive sig fra sin kontrakt, og FIFA har udstedt en ganske hård straf til Köln.

Klubben bekræfter selv på sin hjemmeside onsdag, at FIFA har underlagt klubben et transferforbud i de to kommende transfervinduer – men står det til dem kommer det ikke til at gå så nemt.

Ifølge dem har de nemlig ikke gjort noget forkert. På deres hjemmeside udlægges sagen således:

– Potocnik tilsluttede sig Kölns akademi i januar 2022, efter han havde valgt at ophæve sin kontrakt med Olimpija Ljubljana, efter flere brud på kontrakten fra klubbens side.

– Klubben fra den bedste slovenske række anklagede derefter angriberen for på ulovlig vis at ophæve kontrakten og sagsøgte derefter både ham og FC Köln hos FIFA.

Journalist: Fransk landsholdsstjerne forlænger inden længe

Her bekræftes det også, at FIFA har vurderet, at straffen endte med at se ud som følger:

  1. Spilleren skal betale 51.750 euro (385.000 kroner) til Olimpija Ljubljana.
  2. Spilleren er blevet udelukket fra al fodbold i fire måneder frem med omgående effekt.
  3. FC Köln får forbud mod at hente nye spillere i de næste to transfervinduer.

Klubben skriver yderligere, at de kommer til at appellere dommen og dermed tage den til den internationale sportsdomstol, CAS.

Her håber man at få annulleret samtlige af de ovenstående straffe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P