2 min læsningHvor og hvornår spilles Champions League-finalen? Alt du skal vide om dette års fodboldfest
Vi er snart nået til tidspunktet på året, hvor fodboldturneringerne bliver afgjort, men hvor og hvornår spilles Champions League-finalen?

Hvor og hvornår spilles Champions League-finalen?
Sæsonafslutningen nærmer sig med hastige skridt – og det gælder ikke mindst også i Champions League.
Lodtrækningen til både kvartfinalerne og semifinalerne er overstået. Og dermed er det kun et spørgsmål om tid, før at det skal afgøres, hvem der til sidst kan løfte trofæet med de store ører.
Derfor er der allerede nu god grund til at glæde sig til Champions League-finalen.
Otte hold resterer i turneringen; Real Madrid, FC Bayern München, Chelsea FC, SL Benfica, Inter, AC Milan, Napoli og Manchester City. Det er altså blandt disse klubber, at vinderen skal findes i denne udgave af Champions League.
Og med de afgørende Champions League-opgør ventende rundt om hjørnet, så er det med at blive klædt bedst muligt på til den helt store afslutning på verdens bedste klubturnering.
Her er det vigtigt at vide, hvor og hvornår Champions League-finalen spilles.

Og heldigvis er UEFA velforberedte og har derfor allerede meldt klart ud, hvor og hvornår det store opgør om det legendariske trofæ finder sted.
Hvornår spilles Champions League-finalen?
Det står allerede nu klart, at Champions League-finalen vil finde sted i uge 23 – mere præcist løber Champions League-finalen af stablen lørdag den 10. juni klokken 21:00.

Hvor spilles Champions League-finalen?
Champions League-finalen bliver i denne sæson afholdt på det legendarisk Atatürk Olympic Stadium i den tyrkiske storby Istanbul.
Et ‘fun fact’ er, at det var her, Liverpool fuldførte sit legendariske comeback mod AC Milan i 2005.
Nede 3-0 i pausen, hvor AC Milan-legender som Paolo Maldini og Hernán Crespo stod for henholdsvis et enkelt og to mål, fik Liverpool vendt opgøret fuldstændig i anden halvleg på mål af Steven Gerrard, Vladimir Smicer og Xabi Alonso.
3-3 endte kampen i ordinær spilletid. Det samme var tilfældet efter 30 minutters forlænget spilletid. Og derfor måtte Champions League-finalen afgøres ved straffesparkskonkurrence, hvor Liverpool altså trak sig sejrrigt ud med 3-2.
HUSK: Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store. Se mere her: