Europæisk Fodbold

Har Neymar været ‘katten i sækken’ for PSG? Vild statistik kune tyde på det

PSG betalte i sin tid i dyre domme for Neymar, men den brasilianske superstjerne har haft begrænset med spilletid i Ligue 1.

Neymar er skadet igen i PSG.

Neymar og skader går efterhånden hånd i hånd.

Således kom det mandag frem, at den brasilianske stjerne er ude resten af sæsonen.

Utvivlsomt et hårdt slag for både PSG og Neymar selv.

Den franske storklub hentede i sin tid Neymar for svimlende 1,65 milliarder kroner i FC Barcelona, men med de mange skader in mente, kan man måske argumentere for, at han ikke har været alle pengene værd – i hvert fald ikke i den hjemlige Ligue 1.

En bemærkelsesværdig statistik viser nemlig, at Neymar ved udgangen af denne sæson vil have brugt mere tid på bænken end på banen i Ligue 1 som PSG-spiller.

Det britiske sportsanalysefirma Opta Sports skriver således, at Neymar efter denne sæson kun vil have været på banen i 48 procent af de mulige kampminutter i Ligue 1 siden sit skifte til PSG – og altså de resterende 52 procent ude med skader eller på bænken.

Forfærdeligt nyt for PSG: Neymar ude resten af sæsonen

Neymars bedste sæson i forhold til spilminutter i Ligue 1 var i forrige sæson, hvor det blev til 54,4 procent.

Den brasilianske tekniker kan de mange skader til trods dog alligevel prale af at have scoret 118 mål og og bidraget med 77 assists i 173 kampe, siden han kom til klubben i 2017.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P