Premier League

Serie A-bomber drømmer om en tilværelse i Premier League

Victor Osimhen er en af hjørnestenene i Napolis succes i Serie A denne sæson, og nu drømmer nigerianeren om Premier League.

Victor Osimhen har drømme om en dag at spille i Premier League.
Foto: Ciro De Luca/Reuters/Ritzau Scanpix

19 Serie A mål i denne sæson.

Victor Osimhen er i færd med at brænde Serie A fuldstændig af på et storspillende Napoli-hold, der med kun to nederlag denne sæson fører den italienske liga suverænt.

Derfor er det også oplagt at begynde at spå om et nyt eventyr for 24-årige spids på en større adresse end Napoli. Og selv ved nigerianeren godt, hvor han ser turen gå hen.

For ham er den optimale udfordring og destination verdens bedste liga, Premier League.

– Jeg arbejder hårdt for at sikre, at jeg opnår min drøm om at spille i Premier League en dag, fortæller han ifølge italienske Tuttomercato.

For nu har Serie A-stjernen dog fokus på tilværelsen i Serie A, hvor mesterskabet først skal sikres matematisk, før han kan drømme sig videre.

– Jeg ved, at folk synes, Premier League er den vigtigste turnering i verden, men jeg tænker ikke på det for nu, jeg ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger han.

Victor Osimhen og Napoli ustoppelige i endnu en sejr

Victor Osimhen har kontrakt med Napoli indtil sommeren 2025, men store klubber i nigerianerens drømmeliga, som for eksempel Manchester United, er tidligere blevet meldt interesserede i Serie A-topscoreren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P