3F Superligaen

FCN-profil efter sent nederlag i Silkeborg: Noget af det værste ved fodbold

Emiliano Marcondes og resten af FC Nordsjælland mistede først sejren og endte derefter også med at tabe kampen mod Silkeborg IF søndag.

Emiliano Marcondes, FC Nordsjælland, Superligaen.

Efter en dominerende præstation i første halvleg, kunne FC Nordsjælland gå til pause med en 1-0-føring over Silkeborg IF.

Tre minutter inde i tillægstiden af anden halvleg, hamrede Silkeborgs Lukas Engel bolden op i nettaget til 2-1 i hjemmeholdets favør.

Dermed satte FC Nordsjælland vigtige point over styr i mesterskabskampen, hvor Viborg FF og særligt nu også F.C. København ånder Farum-klubben i nakken.

Efter kampen var det derfor selvsagt også en skuffet Emiliano Marcondes, der afgav interview.

– Noget af det værste ved fodbold, det er, når man gør det godt, og så taber i sidste sekund.

– Man kan selvfølgelig trøste sig med, at vi spiller godt, og specielt første halvleg er fuld dominans. Ja, sådan er fodbold – det er forfærdeligt nogle gange, siger FCN-målscoreren til Viaplay.

Bournemouth-lejesvenden føler sig dog overbevist om, at det ikke kommer til at få større konsekvenser for mesterskabskampen i sin helhed:

– De andre kommer også til at miste point. Selvfølgelig er det mega nederen. Men jeg er 100 procent sikker på, at hvis vi bliver ved med at spille sådan her, så kommer vi til at vinde ni ud af ti af sådan nogle kampe her.

Vildt comeback: Silkeborg sejrer til allersidst i El Plastico

Med søndagens pointtab har FC Nordsjælland nu kun tre point ned til F.C. København og Viborg FF i tabellen.

FC Nordsjælland spiller næste gang mod Viborg FF ude, inden grundspillets sidste runde byder på et opgør mod Brøndby IF hjemme i Farum.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P