Europæisk Fodbold

Se listen: De ti mest målfarlige klubber denne sæson – uafgjort mellem to giganter

Storklubber som Arsenal, Real Madrid og PSG må overlade førstepladsen til to af de mest dominerende klubber i europæisk fodbold.

Jamal Musiala og Bayern München har scoret flest mål i denne sæson.
Foto: Fabian Bimmer/Reuters/Ritzau Scanpix

Det hold, der scorer flest mål, vinder.

Et specielt udtryk, der giver lidt sig selv, men som fodboldeksperter- og trænere ofte bruger, når det kommer til analyser af kampe, der er svære at forudsige.

Det er ikke altid 100 procent sandt, når det kommer til opgørelsen over hele eller halvesæsoner – og det er fodbolddatabasen Transfermarkts liste over de mest scorende hold i Europas største ligaer i denne sæson et bevis på.

Se hele listen nederst i artiklen.

På listen finder vi selv sagt mange af de allerstørste klubnavne i de respektive ligaer.

Men flere af ligaernes førehold er enten ikke med på listen eller også er de længere nede på den, end nogle af deres nærmeste konkurrenter.

Fra Premier League er ligaens førehold, Arsenal, for eksempel at finde på listen. De ligger dog placeret nummer fem, mens deres konkurrenter på ligaens andenplads, Manchester City, deler førstpladsen på listen med Bayern München.

Og apropos Bayern München, så er Bundesligaens førehold, Dortmund, kun lige nøjagtig med på listens tiendeplads.

Af holdene fra La Ligas top er det kun Real Madrid, som lige nu ligger to’er i den bedste spanske række, der er at finde på listen, mens ligaens tophold, FC Barcelona, er fraværende.

Brentford topper Premier League-liste: Så mange penge har hver klub brugt per point i denne sæson

Disse hold har indtil videre scoret flest mål i indeværende sæson:

  1. Bayern München – 64 mål i 22 kampe.
  2. Manchester City – 64 mål i 25 kampe.
  3. Paris Saint-Germain – 62 mål i 25 kampe.
  4. Napoli – 58 mål i 24 kampe.
  5. Arsenal – 56 mål i 25 kampe.
  6. Monaco – 53 mål i 25 kampe
  7. Marseille – 48 mål i 25 kampe.
  8. Real Madrid – 47 mål i 23 kampe.
  9. Tottenham – 46 mål i 23 kampe.
  10. Dortmund – 46 mål i 22 kampe.

Listen er opgjort inden fredagens kampe.
Kilde: Transfermarkt.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P