Premier League

Presset lettes på Potter: Nu skal det vise sig i sejre

Med lørdagens sejr mod Leeds kan Graham Potter ånde lettet op for nu, men ifølge Chelsea-manageren skal der flere sejre på bordet.

Graham Potter mener, at spillernes tro på ham nu skal vise sig i sejre.
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix

Første sejr i seks kampe.

Chelsea tog en uhyre vigtig sejr, da franske Wesley Fofana sørgede for en 1-0 sejr mod Leeds, der isærdeleshed betød meget for Graham Potter, der formentlig sikrede sig lidt ekstra snor som manager i klubben.

Efter kampen fortæller den engelske manager, at han mener, han har spillernes støtte, men nu forventer han også, at de viser deres støtte i deres præstationer på banen.

– Om spillerne er med mig? Det skal manifestere sig i sejre nu. Ord er billigt købt. Resultaterne har ikke været gode nok, og det er mit ansvar. Vi er nødt til at prøve at forbedre os og vinde, forklarer han ifølge Fabrizio Romano.

Potter var dog rigtig tilfreds med lørdagens resultat og ser også, at sejren kan bane noget af vejen for fremtiden.

– Spillerne kæmpede for sejren, og det tillader os at fortsætte med at bevæge os fremad, siger han.

Bekræftet: Chelsea-profil ude i seks uger – flere spillere tvivlsomme

Inden aftenens sejr havde Graham Potter ikke smagt sejrens sødme, siden han og Chelsea slog Crystal Palace i midten af januar.

Nu har de så muligheden for at bygge en positiv stime, hvor næste sejr kan tages, når de tirsdag spiller returopgør i Champions League mod Borussia Dortmund.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P