3F Superligaen

Helenius efter vindblæst nederlag: Vi taber på tilfældigheder

AaB led sit femte nederlag i streg, da de fredag tabte til AGF, men ifølge Nicklas Helenius kunne kampen ligeså godt være gået aalborgensernes vej.

Nicklas Helenius mener, at AaB tabte på tilfældigheder til AGF.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AaB fortsatte, hvor de slap i efteråret fredag aften.

Det blev nemlig til det femte nederlag i streg, da man åbnede forårssæsonen i Superligaen med et 1-0-nederlag til AGF.

Kampen blev stærkt påvirket af vindstød fra stormen ‘Otto’, som flere gange drev gæk med holdenes forsvar, og i sidste ende var det også et indlæg fra Mikael Anderson, som vinden tog, der afgjorde kampen.

Og ifølge AaB’s tilbagevendte angriber, Nicklas Helenius, kunne kampen under de forhold ligeså godt være tippet til AaB’s fordel.

– Vi taber den på tilfældigheder i dag, på det der ‘slåsmål’, som vi ligeså godt kunne have haft på et af vores hjørnespark, fortæller danskeren til Viaplay efter kampen.

Helenius stod selvfølgelig ikke med den bedste følelse efter kampen, men han tror dog stadig på, at AaB kan vende den dårlige form.

– Det er pisse hårdt, men nogle gange er det bare bundholdets lod, man bliver nødt til at kæmpe videre, og så vender det pludseligt.

Highlights: AGF og ‘Otto’ blæste AaB af banen i Superliga-åbner

Nederlaget betyder, at AaB stadig er at finde på ligaens næstsidsteplads, inden de øvrige Superliga-kampe løber af stablen i løbet af weekenden.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P