LaLiga

Barca bekræfter: Skriver kontrakt med Ronaldinhos søn

Ronaldinho fortryllede de fleste med sit spil og tekniske kunnen, da han som aktiv spillede i FC Barcelona. Nu bekræfter den catalanske storklub, at brasilianerens søn får kontrakt.

Ronaldinhos søn skal spille i brasilianerens tidligere klub FC Barcelona.
Arkivfoto: REUTERS/Albert Gea.

Ronaldinho.

Et navn som får de fleste ‘Culers’ til at smile.

Den forhenværende Barca-spiller henrykkede nemlig alle med sine vævre og elegante boldkunst. Fremover kan hans søn måske også få smilene frem på Spotify Camp Nou. Klubben vil nemlig skrive kontrakt.

Torsdag bekræfter klubbens præsident Joan Laporta, hvad Ronaldinho tidligere også har – at sønnen ved navn Joao Mendes får kontrakt med storklubben. Det siger han ifølge Mundo Deportivo.

– Vi ønsker, at Ronaldinhos søn fortsætter sin karriere her. Vi laver en kontrakt til ham, siger Joan Laporta.

Ronaldinho bekræfter: Min søn skal spille i Barcelona

Ronaldinho opnåede 207 kampe med 94 mål og 70 assists til følge for FC Barcelona. Derudover blev det til 97 landskampe for Brasilien og en karriere, der bragte ham forbi storklubber som AC Milan og Paris Saint-Germain, inden han spillede sin sidste kamp for Fluminense i hjemlandet i 2015.

Det er dermed nogle store sko, som sønnike Joao Mendes skal forsøge at udfylde. Til det siger Joan Laporta:

– Vi kan godt lide at bevare dette forhold til Ronaldinho. Presset på drengen er stort, for Ronaldinho har været en af de bedste i historien. Sønnen har et pres på sig, men det er vores træneres opgave, at han kan udvikle sine færdigheder.

Ronaldinho besøgte Camp Nou: Har altid tænkt, at Xavi ville ende som træner

Joao Mendes har været tilknyttet Cruzeiro i hjemlandet, hvor han har spillet kampe for klubbens U17-hold. Men ifølge Transfermarkt har han ikke været på kontrakt med en klub siden februar sidste år.

Det er endnu ikke afgjort, hvilket ungdomshold Joao Mendes skal spille for i FC Barcelona, men den 17-årige angriber tilknyttes akademiet La Masia, som tidligere har bragt verdensstjerner som Lionel Messi, Xavi og Andrés Iniesta frem på den store scene.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P