Premier League

United-legende tror på stjernes comeback: Kan blive som en ny spiller

Rio Ferdinand tror på, at Jadon Sancho efter langtids fravær fra Manchester United-truppen kan komme ind og gøre en forskel i resten af sæsonen.

Rio Ferdinand tror på, at Jadon Sancho kan komme til at spille en rolle i Premier League for Manchester United.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Jadon Sancho var tilbage 1. februar, da Manchester United spillede sig i Carabao Cup-finalen mod Nottingham Forest.

Inden da havde englænderen ikke været på banen for United siden den 22 oktober sidste år grundet dårlig både fysisk og mental tilstand.

Men efter et individuelt træningsforløb under VM i december og gennem januar kom Sancho så endelig tilbage mod Forest. Og det glæder den mangeårige United-stopper og nuværende ekspert på engelsk TV, Rio Ferdinand.

Den seksdobbelte Premier League-vinder kan nemlig sagtens se Sancho komme ind og gøre en forskel for ‘De Røde Djævle’ i den resterende del af sæsonen.

– Sancho er tilbage i truppen, og hvis han kan finde tilbage til sit bedste niveau, kommer det til at være som en ny spiller for klubben, siger Ferdinand ifølge Evening Standard.

Om ikke andet mener den tidligere engelske landsholdsspiller, at tilføjelsen af Sancho kommer til at styrke bredden i truppen gevaldigt.

– På kort sigt gør det også United meget mere kompetitive generelt. United-bænken har ikke været den stærkeste over den sidste måned, så at have Sancho tilbage giver Erik ten Hag en ny valgmulighed i de kommende uger.

United-truppen til Barca-brag er klar: Eriksen med trods langtidsskade

Sancho har været på banen for United ti gange i Premier League i denne sæson, men kan altså ifølge Ferdinand måske se frem til mange flere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P