1 min læsningLeicester udlejer offensiv profil til Real Betis

Leicester City sender deres spanske offensivspiller, Ayoze Perez, til Real Betis i La Liga for resten af sæsonen.

1 min læsning
Ayoze Perez sendes på lån i Real Betis.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er blevet til sølle otte optrædener i Premier League i denne sæson for Ayoze Perez.

Generelt har spilletiden og produktiviteten haltet gevaldigt for spanieren de seneste par sæsoner, og nu venter der altså en ny udfordring for den 29-årige.

Han skal nemlig forsøge at genfinde formen i La Liga, hvor han kommer til at repræsentere Real Betis i den resterende del af sæsonen. Det skriver klubben tirsdag på sin hjemmeside.

Som sagt er skiftet ikke permanent, men løber kun sæsonen ud, og Perez er altså stadig ejet af Leicester, hvor hans kontrakt udløber til sommer.

Perez var en del af den Leicester-trup, der løftede både FA Cup- og Community Shield-trofæet i 2021.

Han kom til klubben i 2019 og har sidenhen optrådt 114 gange for the Foxes og scoret 15 mål.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer