2 min læsningViborg-topscorer får fri: Skal afklare sin fremtid

Hollandske Jay-Roy Grot har bombet mål ind for Viborg FF i denne sæson. Men nu kan det tyde på, han snart er fortid i klubben.

2 min læsning
Jay-Roy Grot kan snart være fortid i Viborg FF.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

9 mål i 17 kampe.

Sådan lyder statistikken for Viborg FF’s målfarlige Jay-Roy Grot i denne sæson.

De fine præstationer er angiveligt også nået til udlandet, hvor den hollandske angriber er rygtet til japansk fodbold. Nu bekræfter klubben, at man har givet Grot fri, så han kan få afklaret nogle ting omkring karrieren.

– Vi har givet Jay-Roy fri for at afklare nogle forhold om sin fremtid. Mere kan jeg ikke sige, siger Nicolai Kristensen, der er kommunikationsansvarlig i Viborg FF, til Bold.

Interview: Lars Kramer om skiftet fra Viborg til AaB og den resultatmæssige krise

Den 24-årige hollænder har kontraktudløb i Viborg til sommer, og kan derfor frit forhandle med interesserede klubber udenom sin nuværende klub om et skifte til den tid.

Med sin delte andenplads på Superligaens topscorerliste (samme antal mål som AGF’s Patrick Mortensen, red.) har Grot af BT været sat i forbindelse med et skifte til japanske Kashiwa Reysol, der angiveligt skulle sende knap 13 millioner i retningen af Viborg FF. Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

Medie: Viborg-spids på vej til japansk fodbold

Viborg er i øjeblikket i gang med forberedelserne til forårsstarten i Superligaen. Her har Jay-Roy Grot været fraværende i to testkampe. Det er derfor langt fra sikkert, han er med, når Viborg møder FC Midtjylland hjemme den 20. februar.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer