1 min læsningMedie: Brentford afviser Evertons Frank-tilnærmelser

Brentford skulle efter sigende have afvist Evertons henvendelse i forhold til at hente Thomas Frank ind som ny manager i klubben.

1 min læsning
Brentford afviser Everton angående Thomas Frank
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mandag aften blev det officielt. Lampard er færdig som Everton-manager.

Dermed skal klubben nu på udkig efter en ny manager.

Og her er danske Thomas Frank angiveligt blandt kandidaterne til at overtage posten – ligesom også Marcelo Bielsa og Sean Dyche sættes i forbindelse med managersædet i Everton.

Og interessen for Thomas Frank i Everton skulle angiveligt være god nok.

I hvert fald skriver mediet Football Insider, at Everton ifølge deres kilder skulle have rettet henvendelse til danskerens nuværende klub, Brentford.

I samme forbindelse skriver mediet dog også, at Brentford skulle have afvist selvsamme henvendelse. Og samtidig mener mediet også at vide, at Thomas Frank selv ikke skulle være interesseret i at skifte Brentford ud med Everton.

Fans af kriseramt Premier League-klub bønfalder ejer i hårdtslående åbent brev: Vores eksistens er truet

Football Insider nævner som flere andre medier ligeledes Marcelo Bielsa og Sean Dyche som topkandidater. Derudover nævnes også den tidligere assisterende manager i klubben, Duncan Ferguson, og ikke mindst Wayne Rooney som mulige kandidater.

Everton frister i skrivende stund en plads som næstsidst i Premier League. Her er det kun blevet til 15 point i sæsonens hidtil 20 kampe.

Se campo.dks interview med Thomas Frank, hvor han blandt andet forholder sig til fremtiden, og hvad der skal til for, at han skifter væk fra Brentford herunder

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer