1 min læsningMedie: Storklub har Slimane med på ønskelisten

Flere af Brøndbys spillere meldes alle på vej væk denne vinter - nu kan også Anis Ben Slimane tilføjes til listen.

1 min læsning
Galatasaray har angiveligt udset sig Brøndby IF's Anis Ben Slimane.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jens Martin Gammelby, Andreas Maxsø og Sigurd Rosted meldes alle på vej væk fra Brøndby i dette transfervindue.

Senest var ingen af de tre spillere med, da Brøndby IF søndag vandt 4-1 over Hvidovre IF.

Nu kan der efter alt at dømme tilføjes endnu en spiller til listen over Brøndby-spillere som meget vel kan være fortid i klubben den 1. februar.

I hvert fald skriver mediet Sporx, at Galatasaray har udset sig Brøndbys Anis Ben Slimane som en forstækning til midtbanen i dette transfervindue.

Den 21-årige Brøndby-spiller er dog ikke ene om at være på ønskelisten i den tyrkiske storklub, der også skulle kigge mod Nicolas Raskin i belgiske Standard Liege, ligesom også Konyaspors Amir Hadziahmetovic skulle være et transfermål.

Medie: Gammelby er færdig i Brøndby

Ifølge mediet kommer Galatasaray til at hente mindst én af de nævnte midtbanespillere denne vinter, og ledelsen i Galatasaray ønsker angiveligt at få handlerne i hus snarest.

Slimanes nuværende aftale med Brøndby løber frem til sommeren 2024.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer