2 min læsningEvjen talte med landsmand inden Brøndby-skifte: Ville forstå klubben

Brøndbys nyindkøb, norske Håkan Evjen, har gjort sit hjemmearbejde, inden han besluttede sig for at skifte til den danske klub.

2 min læsning
Brøndbys nyindkæøb Håkan Evjen talte en del med landsmanden Sebastian Sebulonsen, inden han skiftede til den danske superligaklub.
Foto: Brøndby IF

Han er bestemt ikke alene, ja faktisk er der fire andre.

Norske Håkan Evjen blev tirsdag præsenteret som Brøndbys første vintertilgang, og dermed har Brøndby hele fem nordmænd i truppen.

Kniber det med de danske gloser, vil Evjen kunne trække på erfaringen fra Ohi Omoijuanfo, Sigurd Rosted, Henrik Heggheim og Sebastian Sebulonsen, og han har da også allerede forhørt sig om sin nye klub hos sidstnævnte.

– Jeg har snakket en del med [Sebastian] Sebulonsen, for at forstå klubben, inden turen gik til Brøndby. Jeg tænkte meget på det, og der var snakke frem og tilbage, og til sidst gik det op, og det virker virkelig interessant for mig, lyder det fra Evjen på Brøndby TV.

Den norske kantspiller kommer til Brøndby efter tre år i den hollandske Æresdivision hos AZ, men skiftet til dansk fodbold er ikke nødvendigvis et skridt ned.

– At komme til Brøndby er fedt. Det er en vældigt fed klub. Det er jo en storklub, som spiller i en hård og god liga. Jeg tror, at det er en vældigt fin kombination for mig personligt, lyder det fra Evjen, der samtidig giver en forsmag på, hvad Brøndby-fansene kan forvente af ham.

Medie afslører: Så meget betaler Brøndby for Håkon Evjen

– Jeg håber at bidrage med meget energi og god fodbold, spille med bolden og ikke bare smide lange bolde, men holde bolden i holdet og spille meget ét-to og lade bolden flytte sig hurtigt.

Den 22-årige nordmand har i Brøndby fået en kontrakt, der løber til sommeren 2027. I forbindelse med præsentationen kom det desuden frem, at han vil bære trøjenummer 11 for klubben. Dermed er der også et par store sko, der skal udfyldes, for den seneste spiller med det nummer på ryggen var Mikael Uhre.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer