Premier League

Seriøse trusler: Everton-ledelsen beordret væk fra Goodison

Lørdag har Everton offentliggjort en officiel meddelelse, hvori man forklarer, at Everton-ledelsen ikke vil være på stadion til lørdagens opgør mod Southampton grundet seriøse trusler.

Everton Logo

Everton-ledelsen vil ikke være til stede på Goodison Park, når Everton lørdag tager imod Southampton.

Det offentliggør klubben lørdag på sin hjemmeside i en officiel meddelelse.

Årsagen til dette skulle være en række seriøse trusler rettet mod netop Everton-ledelsen. Og det har altså nu fået ærgerlige konsekvenser.

I den officielle meddelelse skriver klubben, at formand Bill Kenwright, administrerende direktør Denise Barrett-Baxendale, strategisk chef Grant Ingles og direktør Graeme Sharp alle er blevet rådet til at blive væk fra stadion. Årsagen er, at deres sikkerhed vurderes til at være i reel fare.

Vurdering kommer fra en sikkerhedsrådgiver, som er sat på sagen efter gentagende trusler, som er blevet sendt direkte til klubben eller er modtaget på de sociale medier.

– Efter en grundig risikovurdering og som konsekvens af de trusler, klubben har modtaget, har klubbens bestyrelsesmedlemmer fået besked om, at de ikke må deltage i dagens kamp, siger sikkerhedsrådgiveren.

Fans af kriseramt Premier League-klub bønfalder ejer i hårdtslående åbent brev: Vores eksistens er truet

Og det er naturligvis en nyhed, der vækker stor ærgrelse i klubben. En talsperson for Everton siger følgende om beslutningen.

– Everton har aldrig oplevet noget lignende. Det er en dybt trist dag for Everton.

Selve opgøret mellem Everton og Southampton skulle dog stadig blive afviklet. Kampen spilles lørdag klokken 16:00 og kan følges på Viaplay.

Du kan læse hele den officielle meddelelse i linket herunder

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P