3F Superligaen

AaB forlænger med midtbanespiller: Han bidrager til vores kultur

AaB har valgt at forlænge aftalen med den 21-årige midtbanespiller med to år ekstra.

Jeppe Pedersen forlænger med AaB.
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix.

AaB forlænger med Jeppe Pedersen.

Den 21-årige midtbanespillers kontrakt i Nordjylland løber nu indtil sommeren 2025, oplyser klubben på sin hjemmeside.

I AaB er man glade for forlængelsen med Jeppe Pedersen, der passer godt ind i kulturen på holdet, fortæller den fungerende sportschef.

– Med sin dynamik, sit hårde arbejde og sin personlighed bidrager Jeppe fornemt til vores kultur, som han jo efterhånden også har et stærkt kendskab til, og nu gælder det for os om i fællesskab at tage de næste skridt, siger Thomas Bælum, der også er administrerende direktør i AaB.

Avis: Flere udenlandske klubber og FCN lurer på AaB’er

Jeppe Pedersen er stolt over forlængelsen og ser frem til fortsat at bære den bolsjestribede trøje de kommende år.

– Kampene i efteråret har givet mig blod på tanden, så jeg vil gerne ind og arbejde hårdt og hjælpe holdet så meget som muligt. Vi har noget, vi skal have indhentet her i foråret, og jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer ud til foråret for fulde drøn. Vi skal ud over stepperne, bringe energi til fansene og ikke se os tilbage, siger han.

Jørgensen jubler over AaB-skifte: En klub med kæmpe potentiale

AaB tager hul på forårssæsonen i Superligaen den 17. februar, hvor AGF kommer på besøg på Aalborg Portland Park. Klubben er på 11. pladsen og har syv point op til ‘overlevelse i Superligaen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P