Premier League

Highlights: Et drømmehug og målfarlige Rashford spillede United videre i Carabao Cuppen

Manchester United spillede sig sikkert videre i Carabao Cuppen med en sejr på 3-0 over Charlton.

Antony fejrer sin scoring mod Charlton.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United spillede sig tirsdag videre til semifinalen i Carabao Cuppen med en 3-0-sejr over Charlton Athletic.

Hjemmeholdet jagter det første trofæ under manager Erik ten Hag og kom formstærkt ind til kampen. Man havde nemlig ikke tabt en kamp siden opstarten efter VM-pausen og var dermed også store favoritter til aftenens opgør.

For udebaneholdets vedkommende så det ikke ligeså pænt ud. Charlton ligger lige nu nummer 12 i League One, og der skulle altså et mindre mirakel til for at kunne skabe overraskelsen og spille sig videre i turneringen.

Favoritværdigheden var også til at få øje på i kampens åbning, som Manchester United satte sig tungt på.

Især unge Alejandro Garnacho var i hopla i åbningsminutterne og havde flere gange været farlig i Charlton-feltet.

Kampens første scoring skulle dog komme fra den modsatte kant, hvor et drømmehug fra Antonys venstreben kunne krølle Uniteds føringsscoring op i det lange hjørne efter 21 minutters spil.

Hollandsk legende med skarp kritik af Uniteds Weghorst-interesse: Det kan ikke være rigtigt

Anden halvleg bød på en meget mere lige fodboldkamp. Charlton skabte af flere omgange fine muligheder på omstillinger og holdt United fint fra fadet.

Det fik også Erik ten Hag til at bringe dele af det tunge skyts frem med indskiftningerne af Christian Eriksen, Marcus Rashford og Casemiro – og det gav pote.

For i kampens sidste minutter kunne Marcus Rashford nemlig lukke kampen med målene til kampens slutresultat 3-0.

Manchester United 0-0 Charlton Athletic (Chance til Garnacho, 7′)

Manchester United 1-0 Charlton Athletic (Antony, 21′)

Manchester United 2-0 Charlton Athletic (Rashford, 90′) & Manchester United 3-0 Charlton Athletic (Rashford, 94′)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P