International Fodbold

Medie: Iransk fodboldspiller slipper for dødsstraf – skal 16 år i fængsel

Den iranske fodboldspiller, Amir Nasr-Azadani, ser ud til at undgå dødsstraf og modtager i stedet en fængselsdom på 16 år for sin deltagelse i en demonstration.

Iransk fodboldspiller undgår dødsstraf. Amir Nasr-Azadani.
Foto: Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix

Der var stor medieomtale, da det i løbet af december kom frem, at den iranske fodboldspiller, Amir Nasr-Azadani, stod til at blive dømt til døden i sit hjemland Iran.

En dom som han stod til at modtage for at have deltaget i en voldsom demonstration mod det iranske styre for ‘kvinders rettigheder og basal frihed i Iran’ – en demonstration som angiveligt førte til, at tre sikkerhedsfolk døde.

Alt sammen udløst af den blot 22-årige kvinde, Zhina Mahsa Aminis, død tilbage i september. Hun døde nemlig i politiets varetægt, hvilket førte til udbredte demonstrationer i Iran.

Ifølge det iranske styre skulle Amir Nasr-Azadani have begået en forbrydelse kaldet ‘Moharebeh’, der groft oversat betyder ‘krig imod gud’. En handling der kan medføre dødsstraf.

Det fik i første omgang Den Internationale Spillerforening, FIFpro, til at reagere på Twitter. Her udtalte Spillerforeningen sit chok og forfærdelse over dommen og kaldte på omgående fjernelse af hans straf.

Og nu tyder alt på, at dødsstraffen skulle være taget af bordet. Det skriver flere internationale medier – heriblandt Marca og Sky Sports.

International spillerforening er i chok: Iransk fodboldspiller står til at blive henrettet

I stedet står Nasr-Azadani til at blive straffet ved en fængselsdom på hele 16 år for at være medskyldig i de tre dødsfald og yderligere 10 år for at være med i en ulovlig gruppe og stå bag forbrydelser. Af de i alt 26 år skal 16 afsones i fængsel.

Mediernes skriver desuden, at det iranske regime allerede har henrettet to demonstranter, der blev dømt for samme forbrydelse. De to demonstranter blev angiveligt hængt på åben gade i byen Mashad.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P