Dansk Fodbold

Bekræftet: Sønderjyske henter ny assistenttræner

Sønderjyske offentliggør mandag, at man nu har fået trænerteamet på plads og tilføjet en ny assistenttræner til staben.

Sønderjyske
Foto: SønderjyskE

Trænerteamet er nu endelig på plads i NordicBet Liga-klubben Sønderjyske.

Det fortæller klubben mandag på sin hjemmeside.

Således kan klubben fortælle, at man har sikret tilgangen af Lasse Frølund, som tiltræder som ny assistenttræner i klubben. Samtidig har man også forlænget kontrakten med målmandstræner Jens Rinke.

Sønderjyske fortæller, at man har lavet en aftale med Lasse Frølund, som sikrer, at han bliver assistenttræner sammen med Simon Poulsen.

I den forbindelse forklarer klubbens sportsdirektør, Esben Hansen:

– Vi sagde farvel til to trænere i slutningen af efteråret, og vi har nu fået to nye ind i Thomas Nørgaard og Lasse Frølund, og derudover har vi forlænget aftalen med Jens Rinke. Dermed har vi hele trænerteamet klar, og vi er glade for at have det på plads her lige fra begyndelsen af opstarten.

– Med ansættelsen af Lasse Frølund får vi en fagligt stærk træner, som kan supplere Simon Poulsens ekspertise, og vi er overbeviste om, at han fra første dag kan indgå i trænerteamet på en rigtig god måde.

Lasse Frølund skifter således B.93 ud med Sønderjyske. I B.93 har Frølund haft flere forskellige roller, siden han kom til klubben i sommeren 2017.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P