1 min læsningPSG-ejere vil investere: Har holdt møder med Tottenham

Paris Saint-Germains ejere fra Qatar vil investere i en Premier League-klub.

1 min læsning
PSG's ejer, Nasser Al-Khelaïfi, til et pressemøde.
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I 2011 blev Paris Saint-Germain opkøbt af Qatar Sports Investments.

Sidenhen er der løbet meget vand under broen, og de fleste fodboldfans har stiftet bekendtskab med Nasser Al-Khelaïfi, der er præsident i Paris Saint-Germain.

Nu søger Nasser Al-Khelaïfi og resten af ejergruppen angiveligt nye investeringer, idet selskabet har stukket følere ud til Premier League-klubber.

Der er allerede blevet afholdt møder med Tottenhams ejer, Daniel Levy. Der skulle dog intet officielt være på tegnebrættet endnu, og møderne er blot i sin spæde start.

Foruden Paris Saint-Germain ejer Qatar Sports Investments også knap 23 procent af Braga i Portugal, mens selskabet også har lavet store investeringer i fodbold i hjemlandet.

Dertil er investeringsselskabet efter sigende interesseret i at opkøbe en eller flere klubber i Sydamerika, hvor fodboldmarkedet er attraktivt.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer