Premier League

Haaland afslører den største overraskelse efter skiftet til City: Han er bedst til træning

Erling Haaland mener, at det niveauet til træning i Manchester City er noget af det, der har overrasket ham mest, siden han skiftede til den engelske storklub fra Dortmund i sommer.

Erling Haaland, Manchester City, Ilkay Gündogan.

Manchester City råder over en af de mest talentfulde trupper i hele fodboldverden.

Alligevel fortæller den (måske) mest talentfulde af alle City-spillerne, Erling Haaland, at niveauet til træning har været en af de største overraskelser for ham, siden han forlod Dortmund til fordel for den engelske storklub i sommer.

– Det, der måske har været den største overraskelse, er niveauet – hvor gode spillerne rent faktisk er, når man ser godt efter, siger Erling Haaland til Viaplay.

Særligt én spiller har dog skilt sig lidt ekstra ud i Haalands øjne.

Og selvom nordmanden spiller på hold med spillere som Kevin De Bruyne og Phil Foden, så er det altså ikke dem, der bliver fremhævet. Det er i stedet İlkay Gündoğan.

– Hver dag til træning, der ser man detaljerne og de små ting ved en spiller som eksempelvis Gündoğan – hvor god, han er.

– Han har måske været den bedste spiller til træning, siden jeg ankom. Især de simple ting som at spille med én berøring, to berøringer, hans førsteberøring og til at tage beslutninger.

– Kvaliteten og niveauet til træning er måske det, der har overrasket mig mest, lyder det fra Haaland, der med sine 21 scoringer i 15 Premier League-kampe selv må siges at have overrasket en smule – til trods for de tårnhøje forventninger.

Topscorerlisten 2022: Mbappé og Haaland i top

Erling Haaland skal i aktion næste gang torsdag, når han sammen med resten af Manchester City gæster Chelsea på Stamford Bridge.

Du kan se kampen klokken 21.00 på See og Viaplay.

Du kan se interviewet med Erling Haaland i videoen øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P