International Fodbold

Officielt: Ronaldo skifter til Al Nassr

Der har længe floreret rygter om Cristiano Ronaldos og Al Nassrs kærlighed til hinanden. Nu har den saudiarabiske klub hentet superstjernen.

Officielt Cristiano Ronaldo skifter til Al Nassr
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Cristiano Ronaldo og Saudi-Arabien kan for mange klinge lidt hult.

Ikke desto mindre er det portugiserens næste fodbolddestination, da Cristiano Ronaldo og Al Nassr har underskrevet en aftale. Det oplyser den saudiarabiske klub på Twitter.

Her bliver han holdkammerater med en række kendte ansigter som David Ospina, Anderson Talisca, Luiz Gustavo og Vincent Aboubakar.

37-årige Ronaldo har været klubløs siden slutningen af november, hvor superstjernen gav et noget opsigtsvækkende interview til Piers Morgan.

Herefter stod der en VM-slutrunde på menuen for Ronaldo, der dog måtte se sig slået af Marokko i kvartfinalen.

Ifølge Fabrizio Romano har Ronaldo underskrevet en kontrakt frem til 2025, hvor Ronaldo samtidig får den største kontrakt nogensinde i fodbold.

Medregner man de kommercielle forhold i kontrakten, kan Cristiano Ronaldo efter sigende se frem til en årsløn på 1,5 milliarder kroner – svarende til 4,1 millioner kroner om dagen.

Spændt Ronaldo efter skifte til Al Nassr: Klubbens vision er inspirerende

Med skiftet til Al Nassr forlader Cristiano Ronaldo europæisk klubfodbold for første gang i sin karriere.

Her har han tørnet ud for Sporting Lissabon, Manchester United, Real Madrid og Juventus, og kan blandt andet kigge tilbage på et imponerende CV med fem Ballon d’Or-titler.

På klubplan har Cristiano Ronaldo vundet det engelske mesterskab tre gange, mens det blev til to spanske mesterskaber i Real Madrid. Champions League har han vundet fem gange.

Cristiano Ronaldos nye klub skal i aktion næste gang den 31. januar, hvor Al Khaleej venter. Det er endnu uvist, hvorvidt Cristiano Ronaldo vil være at finde til kampen.

Den 37-årige portugiser er blevet udstyret med trøje nummer 7 i sin nye klub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P