LaLiga

Medie: Her er Real Madrids Plan A, B og C til midtbanen

Real Madrid er angiveligt på jagt efter en ny midtbanespiller, hvor man skulle have forskellige scenarier i spil.

Real Madrid er på jagt efter en ny midtbanespiller
Foto: Violeta Santos Moura/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Meget tyder på, at Toni Kroos er i gang med sin sidste halvsæson i Real Madrid, hvor han til sommer har kontraktudløb.

Derfor skulle den spanske kongeklub være på markedet efter en ny spiller til den centrale del af midtbanen, og her har spanske AS angiveligt kendskab til klubbens planer herom.

Real Madrid skulle nemlig have udset engelske Jude Bellingham fra Dortmund til være førsteprioritet, mens man også skulle have en Plan B og C.

Her skulle næste mand på listen ifølge mediet nemlig være Benficas Enzo Fernández, der netop har vundet VM med Argentina.

Skulle dette også mislykkes, så vil man i stedet kigge mod Torino og Juventus, hvor Manuel Locatelli skulle være Real Madrids tredje mand på listen.

Nyindkøbt Real-talent smadrer transferrekord: Dyrere end både Vinicius og Rooney

Real Madrid har dog i de foregående transfervinduer allerede investeret massivt på at forynge den centrale midtbane, hvor man har hentet de to franskmænd Eduardo Camavinga og Aurélien Tchouaméni, der er henholdvis 20 og 22 år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P