1 min læsningByrådet i Birmingham siger ja: Aston Villa udvider Villa Park

Aston Villa har torsdag fået grønt lys til at påbegynde planlægningen af første fase af klubbens udvikling og udvidelse af Villa Park.

1 min læsning
Aston Villa har torsdag fået grønt lys fra byrådet i Birmingham til at udvikle og udvide hjemmebanen Villa Park.
Foto: Aston Villa FC

Det forventes at tage 24 måneder, men nu er første hurdle af vejen.

Aston Villa har torsdag fået positiv tilkendegivelse fra byrådet i Birmingham i deres bestræbelser på at udvikle og ikke mindst udvide kapaciteten på hjemmebane Villa Park.

Premier League-klubben kan nu påbegynde første fase i projektet, som i første omgang byder på en planlægningsproces.

Allerede nu ligger det dog fast, at Villa Park kommer til at gennemgå en forandring, der blandt andet betyder, at det i stedet for de nuværende 42.000 tilskuere får plads til mere end 50.000 tilskuere.

Villa Park blev for bare en måned udvalgt som et af de stadioner, der kommer til at indgå i det samlede britisk-irske bud på afholdelse af EM-slutrunden i 2028.

Her kræves blandt andet to stadioner med plads til 50.000 tilskuere, samt minimum ét stadion med kapacitet på over 60.000 tilskuere, hvilket England, Skotland og Wales allerede kan imødekomme med fire stadioner i London i form af Wembley, Tottenham Hotspur Stadium, London Stadium og Emirates Stadium samt Old Trafford i Manchester, Millenium Stadium i Cardiff og Celtic Park i Glasgow.

Etihad Stadium i Manchester, Anfield i Liverpool, St James Park i Newcvastle samt Hamden Park og Ibrox Stadium i Glasgow kan alle rumme et sted imellem 50-60.000 tilskuere. Den kategori kommer Villa Park altså til at komme op i med udvidelsen.

Endnu er der ingen konkret plan for, hvornår det nye Villa Park skal stå færdigt.

Aston Villa har, ligesom Birmingham City og Wolverhampton, hjemme i Birmingham, som er den næststørste by på de britiske øer.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer