Premier League

Medie erfarer: United har identificeret VM-vinder som afløser for David de Gea

Manchester United viser angiveligt konkret interesse for Emiliano Martínez, der netop har vundet VM med Argentina.

Manchester United skulle angiveligt være interesseret i Emiliano Martínez
Foto: Anne-Christine Poujoulat/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

David de Geas fremtid på Old Trafford kan være på vej mod en ende, da spanierens kontrakt med Manchester United udløber til sommer.

Her har klubben dog mulighed for at forlænge med et enkelt år mere via en klausul, men det har man indtil videre ikke valgt at gøre. I stedet skulle man have fundet en mulig erstatning for David de Gea i Aston Villa, hvor United skulle vise konkret interesse for den nykårede verdensmester Emiliano Martínez.

Det erfarer Football Insider.

I Aston Villa er den argentinske landsholdsmålmand dog bundet af en kontrakt frem til sommeren 2027, hvorfor der skal mange penge på bordet, hvis klubben vil slippe målmanden.

Dog skulle han angiveligt have et anstrengt forhold til Villa-manager Unai Emery, hvilket kan åbne for en mulig transfer, hvor Manchester United altså skulle vise konkret interesse.

Avis: Manchester United har forlænget med fire spillere – De Gea udeladt

Emiliano Martínez skiftede fra Arsenal til Aston Villa tilbage i 2020 og har i skrivende spillet 91 kampe for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P