LaLiga

Medie: Barcelona har fundet erstatningen for Busquets – må betale klausulen

FC Barcelona har kikkerten rettet mod argentinske Boca Júniors, hvor en 21-årig midtbanespiller spås en fremtid i den spanske storklub.

FC Barcelona har eftersigende udset sig erstatningen for Sergio Busquets i form af den 21-årige argentiner Alan Varela.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En æra i FC Barcelona lakker mod enden.

Gerard Piqué meddelte tidligere på sæsonen, at hans karriere har nået sin slutning. Nu forbereder catalanerne sig på, at Sergio Busquets snart møder samme skæbne.

Efter tidligt dansk VM-exit: AC er tilbage i Barcelona

I 2008 debuterede en dengang 20-årige Busquets for FC Barcelona, da Pep Guardiola svingede trænerstokken, og han har siden været indblandet i den ene triumf efter den anden hos de spanske mastodonter.

Men i en alder af 34 år må både Barcelona og Busquets erkende, at der skal nye kræfter til – og erstatningen er allerede i kikkerten.

21-årige Alan Varela har allerede vist sig frem i hjemlandet Argentina, hvor han eftersigende har storspillet på den defensive midtbane for Boca Júniors. Han er manden, der ifølge det spanske medie Sport skal tage over for Busquets.

Argentinerens nuværende arbejdsgiver har dog ikke tænkt sig at forhandle med FC Barcelona om prisen. I stedet henviser de til Varelas købsklausul, der lyder på omkring 105 millioner kroner.

Alan Varela har spillet 31 kampe for Boca Júniors i den bedste argentinske række siden han debuterede i 2021.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P