International Fodbold

Medie: Spændinger i forholdet mellem Ronaldo og agent

Cristiano Ronaldos brud med Manchester United har angiveligt skabt spændinger mellem superstjernen og dennes agent - Jorge Mendes.

Forholdet mellem Cristiano Ronaldo og dennes agent, Jorge Mendes, er angiveligt blevet værre siden bruddet med Manchester United.
Foto: Sergio Perez/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Cristiano Ronaldo har indenfor den seneste måned haft to smertelige afskeder.

Først tog han afsked med Manchester United, og senest måtte han også sige farvel til drømmen om VM-guld, da han og Portugal blev sendt ud af Marokko i kvartfinalen.

Der kan dog være endnu et farvel på vej for den portugisiske superstjerne, for forholdet mellem Ronaldo og agenten Jorge Mendes er ifølge spanske AS blevet køligere på det seneste.

Ronaldo kan fra den 1. januar skrive kontrakt med en ny klub, men endnu har det 37-årige fodboldikon ikke nogen ny klub på bedding, og med kun godt to uger tilbage inden transfervinduets åbning, har den usikkerhed angiveligt skabt spændinger i forholdet.

Ronaldo har været en af Mendes mange klienter, siden han som 17-årig skrev kontrakt med den portugisiske agent.

Forholdet mellem de to har i mange år været beskrevet som et ‘far-søn’-forhold i den forstand, at båndet har været tæt men også indeholdet både op- og nedture.

Nu kommenterer Ronaldo på klubfremtiden: Det er ikke sandt

Også inden Ronaldos skifte fra Juventus til Manchester United sidste sommer skulle bølgerne være gået højt imellem de to portugisere, der dog fik forholdet tilbage på spor efter skiftet.

Cristiano Ronaldo skulle ifølge det spanske medie være mest interesseret i at blive i europæisk fodbold, men hans lønkrav har sat Jorge Mendes på en mere end vanskelig opgave.

De krav ville være markant nemmere at indfri for den 56-årige agent, hvis Ronaldo tog imod et af de tilbud, der angiveligt er kommet på bordet fra særligt de olierige stater i mellemøsten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P