1 min læsningSalah og Liverpool taber testkamp til Lyon

Selvom de flestes øjne er rettet mod VM i Qatar, spillede Liverpool og Lyon søndag eftermiddag en venskabskamp, som franskmændene vandt overbevisende.

1 min læsning
Salah brændte straffespark tidligt i første halvleg.
Foto: Satish Kumar/Reuters/Ritzau Scanpix

På trods af at VM-slutrunden nærmer sig sin afgørende fase, er der fuld gang i venskabskampene for flere af de store, europæiske klubber.

Søndag eftermiddag tørnede Liverpool sammen med franske Lyon, der viste sig som en for stor mundfuld for Jürgen Klopps tropper. Lyon vandt kampen 3-1, selvom Liverpool kom flyvende fra start med en scoring i det første minut.

Den stod Fabio Carvalho for og allerede i det 15. minut havde Mohamed Salah muligheden for at fordoble føringen fra ellevemeterpletten. Det lykkedes dog ikke, og Lyon kunne i stedet udligne kort før pausen på en scoring af Alexandre Lacazette.

Den stilling holdt indtil det 65. minut, hvor 20-årige Bradley Barcola sendte Lyon på sejrskurs med sin scoring til 2-1. Kort før tid lukkede og slukkede Alexandre Lacazette opgøret med sin anden scoring til slutresultatet 3-1.

Begge mandskaber stillede i noget nær stærkeste formation med blandt andre Mohamed Salah, Roberto Firmino og Thiago, mens Lyon havde Alexandre Lacazette og Houssem Aouar med fra start.

I anden halvleg blev der foretaget et hav af udskiftninger, så marginalspillerne også fik minutter i benene.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer