1 min læsningVild statistik: Kroatien spiller konsekvent uafgjort i knockout-fasen

Kroatien kan åbenbart hverken tabe eller vinde i ordinær spilletid, når nationen når frem til knockout-fasen ved de store slutrunder.

1 min læsning
Kroatien. VM 2022 Qatar.
Foto: Jewel Samad/AFP/Ritzau Scanpix

Det kroatiske landshold måtte i gårsdagens opgør mod Japan helt ud i straffesparkskonkurrence for at spille sig videre til VM-kvartfinalerne.

Og det er langt fra første gang, at det har været tilfældet for det kroatiske landshold.

Ser man på de seneste mange EM- og VM-slutrunder, så har stort set alle Kroatiens kampe på bemærkelsesværdig vis skulle finde sin vinder i forlænget spilletid eller i en straffesparkskonkurrence.

Således har Kroatien som minimum været i forlænget spilletid i syv af de seneste otte knockout-kampe i EM- og VM-regi. Den eneste kamp, som ikke gik i forlænget spilletid var VM-finalen mod Frankrig i 2018, som endte 4-2 til franskmændene i ordinær spilletid.

I de syv kampe der er gået i forlænget spilletid har Kroatien sejret i fire og tabt i tre. Om statistikken fortsætter finder vi ud af den 9. december, når Kroatien møder Brasilien i VM-kvartfinalen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer