VM 2026

Spanien-træner lufter opsigelse: Skal tænke over hvad der er bedst for holdet

Efter Spaniens chok-exit ved VM mod Marokko går landstræneren Luis Enrique i tænkeboksen vedrørende sin fremtid.

Luis Enrique ønsker det bedste for Spaniens landshold, og det kan betyde, at han selv må træde tilbage fra sin post som landstræner.

Ottendedelsfinalerne kørte på skinner for favoritholdene ved slutrunden, indtil Marokko chokerede og sendte Spanien ud i straffesparkskonkurrence.

Det har givet stof til eftertanke for spanierne og særligt hos landstræneren Luis Enrique.

Marokko slog Spanien efter straffesparkskonkurrence og er kvartfinaleklar

Efter nederlaget til marokkanerne peger pilen nemlig på den 52-årige træner, der selv er splittet, når snakken falder på hans fremtid i spidsen for Spanien.

– Jeg har lyst til at fortsætte hele mit liv, men jeg skal også tænke over, hvad der er bedst for holdet, lyder det fra Luis Enrique til Marca.

Fra sidelinjen kunne Luis Enrique ærgrer sig over, at Pablo Sarabia, Carlos Soler og Sergio Busquets alle tre brændte deres straffespark, hvilket slet ikke gav muligheden til den fjerde spiller i rækken.

Og selvom landstræneren ikke kunne meget andet end at krydse fingrene under straffesparkskonkurrencen, tager han enerådigt skylden for Spaniens afsked med VM i Qatar.

– Jeg har det fulde ansvar, fordi jeg valgte de første tre skytter, understreger den spanske landstræner.

Luis Enrique overtog trænerposten i hjemlandet i november 2019.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P