VM 2026

Messi foran stor milepæl mod Australien

Det kunne have været i hans første landskamp mod Danmark, men i stedet bliver det Australien, der får æren af at møde Lionel Messi, der lørdag aften runder en voldsom milepæl.

Argentinske Lionel Messi kan runde sin kamp nummer 1000 for klub og landshold i Argentinas ottendedelsfinale mod Australien.
Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

778 kampe for FC Barcelona, 53 for Paris Saint-Germain og 168 landskampe for Argentina.

778+53+168 giver 999, og dermed er der lagt op til en markant karriere-milepæl for verdensstjernen Lionel Messi, der lørdag ventes at føre an i Argentinas ottendedelsfinale mod Australien.

Messis vilde tal føjer ekstra salt i det blødende danske landsholdssår, eftersom Danmark ville have været modstanderen i Messi officielle kamp nummer 100, hvis de rød-hvide drenge altså havde formået at besejre Australien.

Lionel Messi har aldrig mødt Danmark med Argentina, og faktisk har de to nationer kun mødt hinanden to gange.

Dermed træder Messi lørdag aften officielt ind i klub-1000, som rummer en række særdeles prominente navne.

Ganske som det har været tilfældet i store dele af Lionel Messis karriere, blander en vis Cristiano Ronaldo sig i toppen af listen, og der er lang vej op til portugiseren, som ligeledes lægger yderligere kampe til statistikken under denne VM-slutrunde.

Xavi vil gerne træne Messi: Han er stadig nummer et – Ronaldo også i toppen

Selv med sine 1000 kampe er der dog ikke den store mulighed for, at den lille argentiner bliver rekordindehaver. Det er nemlig den engelske målmandslegende, Peter Shilton, der sidder på rekorden for flest officielle fodboldkampe med i alt 1.390 kampe.

Top-9 på listen over flest officielle kampe: Øverst: Peter Shilton, Rogerio Ceni & Cristiano Ronaldo. I midten: Xavi, Ray Clemence & Gianluigi Buffon. Nederst: Javier Zanetti, Iker Casillas & Pat Jennings.
Foto: Ritzau/Scanpix.

Liste over spillere med 1000 eller flere officielle kampe:

Ian Gallagher (1000)
David James (1011)
Clarence Seedorf (1016)
Timmy Simmons (1019)
Frank Lampard (1020)
Andoni Zubizarreta (1020)
Tommy Hutchinson (1023)
Noel Bailie (1024)
Graham Alexander (1025)
Ryan Giggs (1036)
Paolo Maldini (1041)
David Seaman (1046)
Alan Ball (1053)
Raul Gonzalez (1063)
Djalma Santos (1065)
Roberto Carlos (1080)
Tony Ford (1082)
Fábio (1086)
Pat Jennings (1089)
Iker Casillas (1092)
Javier Zanetti (1115)
Gianluigi Buffon (1135)*
Ray Clemence (1118)
Xavi Hernandez (1143)
Cristiano Ronaldo (1143)*
Rogerio Ceni (1241)
Peter Shilton (1390)

*Fortsat aktiv

Denne artikel er forfattet lørdag den 3. december 2022.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P