1 min læsningAgenten afviser efter tysk VM-skuffelse: Klopp afløser ikke Flick

På trods af den store tyske VM-skuffelse torsdag aften, kommer det ikke på tale, at Jürgen Klopp skal erstatte den nuværende landstræner, Hansi Flick.

1 min læsning
Jürgen Klopp skal ifølge hans agent ikke være tysk landstræner lige nu.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Det blev til det andet skuffende VM-exit i træk for Tyskland.

Torsdag aften kunne Hansi Flick nemlig se sit mandskab blive ekspederet ud af den tyske landstræners første slutrunde med Tyskland på trods af en 4-2 sejr over Costa Rica.

En kæmpe skuffelse, som skabte spekulationer om, hvorvidt Flick var færdig i landstrænersædet, og som fik rygter om tyskerens afløser til at svirre. Her blev den nuværende Liverpool-manager, Jürgen Klopp, blandt andre nævnt som kandidat.

Nu har Klopps agent, Marc Kosicke, dog imidlertid meldt sig på banen og kan skyde rygterne til jorden.

– Det er kun et tema i medierne. Jürgen er på kontrakt i Liverpool indtil 2026. Den kontrakt har han tænkt sig at opfylde, fortæller Kosicke til Sky Sports.

Det er anden VM-slutrunde i træk, Tyskland ikke formår at spille sig videre fra gruppespillet. I 2018 blev deres skæbne også afgjort i sidste spillerunde, hvor Sydkorea gjorde det onde ved de dengang forsvarende verdensmestre.

Billede: Tyskland var millimeter fra at gå videre

Jürgen Klopp blev ansat som Liverpool-manager i oktober 2015 og har altså stadig 3,5 år tilbage af sin kontrakt med Premier League-klubben.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer