VM 2026

Tysk stjerne afslører: Derfor lavede vi ikke en protest mod Spanien

Ilkay Gündogan forklarer, hvorfor Tyskland ikke valgte at lave en protest mod Spanien, som tilfældet var i åbningskampen mod Japan.

Tyskland valgte ikke at lave en protest mod Spanien, som man gjorde det mod Japan
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Ilkay Gündogan og resten af det tyske landshold indledte VM-slutrunden mod Japan med at holde sig for munden som protest over FIFA, der havde forbudt nationernes anførere at gå på banen med OneLove-anførerbindet.

Lignende protester så man dog ikke i søndagens 1-1 kamp mellem Tyskland og Spanien, og nu forklarer Manchester City-stjernen hvorfor til The Athletic:

– Vi havde et par spillere, der var vrede på FIFA, fordi der tydeligvis var planlagt ting fra holdet, siger indleder Gündogan og fortsætter:

– Det at (OneLove-anførerbindet, red.) bliver underkendt lige før kampen, var et par spillere skuffede og frustrerede over og ville vise noget. Vi havde diskussionen på holdet, og til sidst blev det besluttet, at vi vil gøre denne gestus mod FIFA. Hvis man gør noget, så gør man det som et hold.

– Ærligt talt er det mit synspunkt, at nu er det slut med politik. Vi er her nu, og jeg tror, at Qatar er meget stolte. Qatar er meget stolte over at være vært for VM – også som det første muslimske land, og jeg kommer fra en muslimsk familie, så det muslimske samfund er stolte, lyder det videre fra den tyske landsholdspiller, inden han slutter:

– Nu handler det bare om fodbold – at nyde og fejre det – så det er det vigtigste.

Füllkrug-drøn sikrer Tyskland første VM-point efter mødet med Spanien

Mens tyskerne dermed ikke valgte at protestere i søndagens VM-kamp, gjorde nogle lokale fans det og rettede en skjult kritik mod det tyske fodboldforbund.

Her var adskillige nemlig mødt op med store billeder af Mesut Özil, hvorefter de holdt hånden over munden. Dermed hånede de tyskerne, da Mesut Özil tilbage i 2018 stoppede på det tyske landshold, da han fandt det tyske fodboldforbund racistisk og diskriminerende.

Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Her blev den tidligere Real Madrid-spiller nemlig gjort til syndebuk for det tidlige exit ved VM i 2018, hvorfor han stoppede på landsholdet og i samme ombæring delte sin holdning på Twitter med følgende statement:

– Jeg er tysker, når vi vinder, men immigrant når vi taber.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P