1 min læsningVideo: Hvad f***** sker der? Tilskuer stormer over og tæver målmand med hjørneflag

Kampen mellem Göztepe og Altay i Tyrkiet blev afblæst på grund af uroligheder på tilskuerpladserne. Blandt andet blev udeholdets målmand slået flere gange i hovedet med et hjørneflag.

1 min læsning
Foto: Osman Orsal/Reuters/Ritzau Scanpix

Selvom der er VM-fodbold i Qatar, er der stadig gang i den næstbedste tyrkiske række, hvor danskejet Göztepe tørnede sammen med Altay tidligere søndag.

Eller det vil sige, at det skulle de have gjort, men derbyet blev afbrudt undervejs på grund af tilskueruroligheder.

Allerede i første halvleg var der uro på tribunen med pyroteknik og romerlys. Der resulterede i flere tilskadekomne blandt tilskuerne, hvorfor dommeren midlertidigt fløjtede kampen af.

En tilskuer fik tilsyneladende sneget sig ned på grønsværen, hvor han, med et hjørneflag i hånden, jagtede Altays målmand og gentagende gange slog ham i baghovedet.

Gerningsmanden blev tilbageholdt med det samme og skulle angiveligt være blevet anholdt efterfølgende.

Dog så dommeren sig nødsaget til at fløjte kampen af for at undgå flere lignende situationer.

Du kan se den vanvittige hændelse nedenfor.

Göztepe er ejet af Sport Republic, som har Rasmus Ankersen og Henrik Kraft som medejere. Førstnævnte er endda klubpræsident i klubben, der rykkede ned fra den bedste tyrkiske række i sommer.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer