1 min læsningKroatien rejste sig og tævede Canada på trods af chokstart

På trods af en lynscoring af Alphonso Davies har Kroatien kæmpet sig tilbage i opgøret og bragt sig foran 4-1.

1 min læsning
Kroatiens spillere jubler over sejren over Canada.
Foto: Patrick T. Fallon/AFP/Ritzau Scanpix

Canada skrev søndag eftermiddag VM-historie, da det nordamerikanske land scorede sit første VM-mål nogensinde. Det skete efter blot to minutter i opgøret mod Kroatien.

Her kunne Alphonso Davies sætte pandebrasken på et hårdtslået indlæg.

Mod første halvlegs slutning pressede Kroatien på for en udligning. Og lige præcis denne kunne Andrej Kramaric sørge for efter 36 minutter på et oplæg af Ivan Perisic.

Endnu et kroatisk mål blev det også til inden pausen, da Marko Livaja bankede den i kassen på et langskud.

Pausen bekom canadierne godt, da de kom ud med fornyet energi. Alligevel vist Kroatien sig for stærke, da de efter 70 minutter bragte sig på 3-1 på endnu en scoring af Hoffenheim-angriberen Andrej Kramaric.

I kampens sidste 20 minutter levede Kroatien på omstillinger, mens Canada forsøgte at presse på for en reducering.

En af disse omstillinger resulterede i 4-1-scoringen, da Mislav Orsic meget uselvisk fandt Lovro Majer, der med største selvfølgelighed kunne sende bolden ind i et tomt mål i dommerens tillægstid.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer