VM 2022

1 min læsningRonaldo er færdig med United: Det er et lukket kapitel nu

Efter Portugals vigtige sejr over Ghana torsdag, kunne Cristiano Ronaldo fortælle, at konflikten mellem ham selv og Manchester United er lukket.

1 min læsning
Cristiano Ronaldo bekræftede efter Portugals sejr over Ghana, at hans Manchester United-kapitel er lukket.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Tidligere på ugen kunne Manchester United afsløre, at Cristiano Ronaldo er færdig i klubben.

Det kunne de, efter verdensstjernen i et interview med den engelske journalist Piers Morgan udtalte sig i heftige vendinger om både klubben, manager og både nuværende og tidligere holdkammerater.

Ophævelsen af portugiserens kontrakt blev meldt ud alt imens, Ronaldo selv er med det portugisiske landshold i Qatar til VM, og efter Portugals første opgør mod Ghana, fortalte portugiseren, at konflikten nu endegyldigt er lukket.

– United-kapitlet er lukket nu, og jeg vil bare gerne fokusere på at hjælpe mine holdkammerater til slutrunden. Alt andet er lige meget, fortalte verdensstjernen på pressemødet efter kampen.

På klubplan står portugiseren stadig uden arbejdsgiver, på trods af flere rygter om interesse fra blandt andet Newcastle og saudiarabiske Al-Nassr.

Ronaldo viste ellers, at han stadig har målnæsen, da han bidrog med en scoring i Portugals 3-2 sejr over Ghana torsdag aften.

Gjorde det igen – suveræne Ronaldo viste springstyrke mod Ghana

Verdensstjernen nåede i sine to perioder i Manchester United at spille 346 kampe og score 145 mål for klubben.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer