VM 2026

VM-chok belønnes gavmildt: Hele truppen får en Rolls Royce

Hele den saudiarabiske trup får angiveligt tildelt en Rolls Royce som belønning for den sensationelle sejr over Argentina.

Hele Saudi-Arabiens trup modtager en Rolls Royce efter VM-sejren mod Argentina.
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix

Saudi-Arabien leverede en af VM-historiens største sensationer, da de slog Argentina med 2-1.

En præstation, der blev belønnet med tre overraskende point og med hæder fra det meste af fodboldverdenen.

Det viser sig dog nu, at de saudiarabiske spillere ikke blot kan glæde sig over pointene og hæderen. Nej, faktisk venter der en ekstra belønning, når de engang rejser hjem fra slutrunden.

Ifølge India.com har den saudiarabiske regering nemlig meddelt, at der venter samtlige spillere i den saudiarabiske trup en spritny Rolls Royce Phantom ved hjemrejse.

Den gavmilde gave skulle angiveligt være sponsoreret af landets kronprins, Mohammed bin Salman al-Saud, som også er medejer af den investeringsfond, som ejer Newcastle.

Sejren over de argentinske stjerner blev også belønnet hos befolkningen i Saudi-Arabien. Mandag blev nemlig udnævnt som en national fridag, så det var muligt at fejre triumfen til fulde.

Video: Saudi-Arabien med kæmpesensation mod Lionel Messi og Argentina

Om der er et fly eller et hus på spil vides ikke, men Saudi-Arabien skal i aktion igen lørdag, når de møder Polen klokken 14:00. En kamp der kan følges direkte på DR1.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P