VM 2022

1 min læsningStyrer mod VM-rekord: Straffespark i to ud af tre opgør ved VM

Dommerne har langt fra været fedtet med at pege på 11-meter-pletten ved VM-slutrunden. Hvis udviklingen fortsætter, styrer VM 2022 direkte mod en straffesparksrekord.

1 min læsning
VM-rekord. Straffespark. VM 2022 Qatar.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke et særsyn, at dommeren peger på straffesparkspletten og dømmer straffespark i løbet af en fodboldkamp.

Og det gør sig også gældende ved VM 2022 i Qatar – endda i særlig høj grad. Her er der nemlig i skrivende stund blevet dømt hele otte straffespark i turneringens foreløbige 12 færdigspillede kampe.

Fortsætter denne udvikling, så styrer VM 2022 direkte mod alletiders VM-straffesparksrekord.

Den nuværende rekord for flest dømte straffespark ved en VM-slutrunde finder vi ved den seneste af slagsen, nemlig ved VM 2018 i Rusland. Her blev der dømt 29 straffespark i løbet af turneringens 64 kampe.

Den rekord kan dog muligvis stå for fald. Fortsætter statistikken ved VM 2022 i Qatar, så vil der nemlig alt i alt blive dømt i omegnen af 42-43 sparkspark i løbet af slutrunden.

Det vil svare til en procentvis stigning på mellem 44- og 49 procent fra VM-slutrunden i 2018 til VM-slutrunden i 2022.

England og Brasilien dominerer: Denne VM-trup har højst transferværdi

De sidste fire kampe i første spillerunde af VM-slutrundens gruppespil løber af stablen i løbet af i dag.

Kampen mellem Schweiz og Cameroun spilles netop nu, mens opgørene mellem Uruguay og Sydkorea, Portugal og Ghana, og Brasilien og Serbien spilles senere på dagen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer