VM 2022

3 min læsningVild statistik: Derfor skal du holde med Mexico

Danmark kom langt fra perfekt fra land ved VM-slutrunden, men videre avancement er stadig i egne hænder. Går det sådan, skal Danmark efter alt at dømme håbe på at møde Mexico i ottendedelsfinalen.

3 min læsning
Det danske landshold skal efter alt at dømme håbe på at møde Mexico i ottendedelsfinalen ved VM, da Mexico har en vild statistik.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Mexico er helt vildt stabile.

Desværre for ‘El Tri’ gælder stabiliteten i både positiv og negativ forstand, i hvert fald når det gælder VM, og det kan komme som en kærkommen hjælpende hånd for det danske landshold.

Af de 22 afholdte verdensmesterskaber har det mexicanske landshold kun fem gange – i 1934, 1938, 1974, 1982 og 1990 – måttet se til hjemmefra efter misset kvalifikation.

Ved de seneste syv VM-slutrunder har mexicanerne været repræsenteret, og i alle tilfældene har den nordamerikanske nation spillet sig videre fra sin indledende gruppe.

Den mexicanske stabilitet er dog fortsat i ottendedelsfinalerne ved alle syv slutrunder, men det har været med negativt fortegn, for i alle tilfælde er Mexico blevet ekspederet ud i ottendedelsfinalerne.

Den statistik er ikke uvæsentlig set med danske briller. Det er nemlig Mexicos gruppe c, som Danmarks gruppe d bliver parret med i ottendedelsfinalerne.

Video: Saudi-Arabien med kæmpesensation mod Lionel Messi og Argentina

Førstepladsen i gruppe c skal således møde andenpladsen i gruppe d og vice versa.

Med tirsdagens tidligere resultater er det dog vanskeligt at forudse, hvordan de to grupper kommer til at udspille sig. Mexico er i pulje med Argentina, Saudi Arabien og Polen, mens Danmark i gruppe d ramler sammen med Tunesien, Frankrig og Australien.

I 1994 gik Mexico videre som nummer ét fra gruppe E, men i ottendedelsfinalen blev de sendt hjem af Bulgarien. Fire år senere i Frankrig sluttede Mexico efter Holland i gruppe E, og her blev Tyskland endestationen i ottendedelsfinalen.

Jimenez, Lozano og Ochoa fører an – Her er Mexicos trup til VM

I 2000 vandt Mexico gruppe g foran Italien og Kroatien, men ærkerivalerne fra USA slog mexicanerne i ottendedelsfinalen. I 2006 blev Mexico toer efter Portugal i gruppe d, men i ottendedelsfinalen sendte Argentina dem ud efter forlænget spilletid.

I Sydafrika i 2010 åbnede Mexico VM med 1-1 mod værstnationen og sluttede som toer i gruppe a efter Uruguay, men igen sendte Argentina dem hjem. I 2014 var det Holland, der eliminerede Mexico, efter de var blevet toer i gruppe a efter værtsnationen Brasilien.

For fire år siden kom et 3-0-nederlag til Sverige i den sidste gruppekamp til at betyde, at Mexico var dårlige indbyrdes og derfor måtte overlade førstepladsen i gruppe f til svenskerne. Det betød, at Mexico i stedet for et opgør mod Schweiz løb ind i Brasilien, som ikke havde problemer med at spille sig videre.

Kun to gange er det lykkes det mexicanske landshold at komme til VM’s kvartfinaler. Det skete i 1970, hvor der kun var 16 hold med. Her gik Mexico videre fra gruppen og direkte til kvartfinalen, hvor Italien slog dem ud.

i 1986 afholdte Mexico selv VM, og her gik de videre som etter i gruppe b. i ottendedelsfinalen slog de Bulgarien ud, inden de i kvartfinalen røg ud til Vesttyskland i straffesparkskonkurrence.

Således står 1986 tilbage som den eneste VM-slutrunde, hvor Mexico har spillet sig videre fra en knockout-kamp.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer