VM 2022

1 min læsningHjulmand efter 0-0 mod Tunesien: Det bliver kompliceret

Kasper Hjulmand var skuffet over 0-0-resultatet mod Tunesien i Danmarks første VM-kamp ved VM 2022 i Qatar.

1 min læsning
VM 2022 i Qatar. Kasper Hjulmand Danmark Tunesien
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Danmark sparkede tirsdag eftermiddag VM 2022 i Qatar i gang, da man stod over for Tunesien.

Og det blev ikke til en sejr for Kasper Hjulmands danske tropper, som måtte gå fra banen med et 0-0-resultat.

Og det ærgrede den danske landstræner, Kasper Hjulmand, sig over, da han efter opgøret satte nogle ord på den netop færdigspillede VM-åbner.

– Jeg er ærgerlig over præstationen – specielt i første halvleg. Det gælder både den træge start og det langsomme spil – og så selvfølgelig resultatet, siger en skuffet Kasper Hjulmand efter opgøret mod Tunesien og fortsætter:

– Det blive kompliceret, men det er bestemt ikke ovre. Vi er i gang med turneringen, men vi havde helt klart sat næsen op efter et bedre resultat.

Danmark skidt fra start ved VM: Målløst mod Tunesien

– Jeg synes, vi spillede for nervøst og for langsomt. Vi fandt ikke os selv i løbet af første halvleg. Der er perioder, hvor vi kommer lidt ind i det, men vi bliver aldrig rigtig rolige og komfortable i spillet.

– Det kommer først senere i kampen. Der er ingen tvivl, at vi spiller under par, sluttede en skuffet Kasper Hjulmand.

Danmark spiller næste kamp ved VM-slutrunden på lørdag, hvor de står over for Frankrig. En kamp du kan følge fra klokken 17:00 på TV 2 og TV 2 PLAY.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer