VM 2026

Danmark skidt fra start ved VM: Målløst mod Tunesien

Det var sjette gang, at det danske landshold deltog ved en VM-slutrunde, da Kasper Hjulmands tropper tirsdag åbnede VM i Qatar med et møde med Tunesien.

Danmark kommer skidt fra start ved VM, da det kun bliver 0-0 mod Tunesien.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det blev aldrig rigtig godt ved den danske åbningskamp ved VM 2022 mod Tunesien.

De afrikanske modstandere kom bedst ud til både første og anden halvleg, og tuneserne formåede i store dele af kampen at presse det danske landshold.

Det var også Tunesien, der kom frem til de største chancer, indtil indskiftede Andreas Cornelius med 20 minutter tilbage af kampen burde have bragt Danmark foran efter hjørnespark, men F.C. København-angriberen headede fra tæt hold bolden på stolpen.

I sidste ende var det tuneserne, der var bedst tilfreds med resultatet, der allerede nu vanskeliggør videre avancement for det danske landshold.

I gruppens anden kamp mødes Frankrig og Australien. Den kamp spilles klokken 20 og kan ses på TV2.

Kampreferat Danmark-Tunesien VM 2022 – 22. november:

Fuld tid:
Det ender 0-0.

90+8′:
Det ender uden mål.

90+8:
Tunesisk frispark på kanten af eget felt. De har ikke travlt.

90+7:
Cornelius’ hovedstød volder ingen problemer for Tunesien.

90+7′:
Nyt dansk hjørnespark.

90+6′:
Der må være et eller to minutter yderligere lagt til.

90+5′:
Det danske hjørnespark blive af mystiske årsager ændret til et tunesisk frispark. Mystisk!

90+5′:
Men dommeren afviser efter at have konsulteret med VAR-skærmen.

90+4′:
Dommeren går til VAR-skærmen….

90+4′:
VAR!!!!!

90+3′:
Jesper Lindstrøm med et frækt forsøg, Cornelius følger op. Nyt dansk hjørnespark.

90+3′:
De danske spillere appellerer for hånd på bolden. Den er lidt vanskelig at få øje på.

90+2′:
Dansk hjørnespark!

90+2′:
Danmark fastholder angrebet, men den tunesiske målmand griber det danske indkast.

90+1′:
Dansk hjørnespark ender uden at blive farligt.

90+’:
Fem minutters tillægstid.

89′:
Måske har Hjulmand set Argentinas resultat tidligere på dagen, så Danmark går simpelthen efter puljens andenplads!?

89′:
Den lugt af mål, der lidt tidligere var i kampen, er helt og aldeles forsvundet – ØV!

88′:
Dobbelt-udskiftning hos Tunesien.

86′:
Mathias Jensen bliver høstet på Danmarks banehalvdel. Halvgrim tackling, men den udløser kun gult kort.

85′:
For den neutrale fodboldfan er det her bestemt ikke en kamp, der har været særlig seværdig. VM’s dårligste kamp indtil videre – set med neutrale briller.

82′:
Lad os håbe, at det her et stilhed før den danske storm. Lige nu er der i hvert fald lidt stilstand i spillet.

80′:
Manchester United-ejede Hannibal Mejbri kommer på banen for Tunesien.

80′:
Issam Jebali kommer ikke til at score mod Danmark. OB’eren bliver skiftet ud.

70′:
Cornelius chance fra flere vinkler.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

76′:
OB-angriberen Issam Jebali kunne godt få prisen som Man of the Match. Han har været meget synlig i denne kamp. Det er de nok fint tilfredse med i Odense Ådal.

75′:
Man fornemmer, at kampen er gået ind i en ny fase. Et mål virker til at være indenfor rækkevidde, så spørgsmålet er bare: Hvem scorer det?

70′:
Andreas Cornelius’ chance:

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

71′:
Hurtig omstilling ender med et tunesisk hjørnespark, men tuneserne vil have straffespark. Joachim Andersen rammer rigtigt nok bolden med hånden, men den kan aldrig takseres til et straffespark.

70′ KÆMPE AFBRÆNDER AF CORNELIUS:
Eriksen hjørnespark bliver headet til bagerste stolpe af Andreas Christensen, hvor Andreas Cornelius bare skal ekspedere bolden ind over stregen, men F.C. København-angriberen rammer stolpen fra 50 centimeter. Nøj der skulle vi have bragt os foran!

69′ Stor Eriksen-chance:
Christian Eriksen får bolden det sted, hvor han er allermest farlig. På kanten af feltet bliver hans langskud dog nappet i det tunesiske mål. Dansk hjørnespark.

67′ Slimane fra banen:
Brøndby-spilleren Anis Slimane går fra banen som Tunesiens første udskiftning. Ind i hans sted kommer Naim Slitti.

66′:
Det danske forsvar ligner nu et mere klassisk firemands-forsvar med Joachim Andersen og Andreas Christensen.

66′:
Udskiftningen betyder helt sikkert et formationsskifte.

64′ Trippel-udskiftning:
Danmark foretager intet mindre end tre udskiftinger. Ind kommer Mathias Jensen, Andreas Cornelius og Jesper Lindstrøm, mens Simon Kjær, Kasper Dolberg og Andreas Skov Olsen går ud.

63′:
Kasper Dolberg bliver snydt for et klokkeklart frispark på midten af den tunesiske banehalvdel. Dolberg ligner en mand, der skal fra banen.

62′:
Også Jesper Lindstrøm gør sig klar!

62′:
Mathias Jensen og Andreas Cornelius gør sig begge klar til at komme på banen.

61′:
Andreas Skov Olsen med et fint indlæg, som heades til hjørnespark.

60′:
Så er der spillet en time. Indtil nu ikke en kamp, vi vil se tilbage på med glæde i Danmark.

58′:
Kampen er helt klart tippet lige nu. De mange tunesiske fans er pludselig blevet stille.

57′:
Det ser sådan ud! Kasper Dolberg med en fin mulighed tæt under mål, men Silkeborg-drengen får ikke rigtigt træf på sit hovedstød.

55′:
Lad os håbe, at det giver et eller andet til holdet.

55′: Dansk scoring annulleret
For første gang i kampen bliver Danmark farlige, og faktisk får Andreas Skov Olsen bolden i mål, men Mikkel Damsgaard er kort forinden i offside, så målet annulleres helt korrekt.

53′:
Der skal ske noget fra bænken snart. Fem danskere varmer op på den danske sidelinje. Lindstrøm, Cornelius, Wind bland andre.

52′:
Tre hjørnespark i træk til Tunesien. Ingen af dem har været farlige, men Danmark kan ikke rigtigt få den ekspederet væk.

50′:
Den tunesiske friløber fra midten bliver heldigvis aldrig rigtig farlig. Det er med meget simple midler, at afrikanerne spiller sig frem til en flot chance.

50′:
Kæmpe mulighed til Tunesien. Det danske forsvar ser rystede ud.

49′:
Mon ikke der er et par af de danske spillere, der har fået at vide, at de har et kvarter til at vise sig.

48′:
Stille start på anden halvleg. Ikke helt det udtryk, man havde håbet på fra dansk side.

46′:
Tunesien fra start med et hjørnespark.

Pause:
Thomas Delaney tydeligt skuffet, da han må lade sig udskifte. Forhåbentlig griber Mikkel Damsgaard (igen) sin chance ved en stor slutrunde!

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Pause:
Ikke desto mindre var det Issam Jebali, der kort før pausen havde kampens største chance. OB’eren lå på kanten af en offside, men da Schmeichel flot reddede forsøget, blev situationen aldrig tjekket igennem fra VAR-vognen.

Pause:
Der er dog kommet markant bedre styr på tingene set med danske briller.

Pause:
Der er nok at tage fat i i omklædningsrummet for Kasper Hjulmand. Tunesernes intensitet formåede at stresse de danske spillere fra start.

Pause:

Pause:
Danmark har haft 61% boldbessidelse, men Tunesien har været markant farligere!

Pause:
Målløst ved pausen.

45+5′:
Eriksens hjørnespark igen med retning mod Joachim Andersen, men tuneserne har lugtet lunten, og den danske forsvarsspiller bliver overmatchet.

45+4′:
Eriksen med en god levering, men Tunesien header til hjørne.

45+4′:
Eriksen ved frisparket.

45+3′:
Issam Jebali laver frispark på Højbjerg på kanten af feltet. Jebali har efterhånden gjort sig fortjent til et gult kort.

45+2′:
På bænken får Thomas Delaney is på sit højre knæ.

45+1′:
Der er lagt fire minutter til første halvleg.

45′: Delaney må lade sig udskifte:
Thomas Delaney har pådraget sig en skade, og en tydelig skuffet dansker forlader banen. Ind kommer i stedet Mikkel Damsgaard.

44′:
Der kan ikke være tilfredshed i det danske omklædningsrum ved pausen.

43′ MEGA-Chance til Jebali:
Kasper Schmeichel med en kæmpe-redning på Issam Jebali, der pludselig er alene igennem. OB’eren er på kanten af offside, men spillet få lov at fortsætte.

42′:
Intet straffespark til Danmark, men det kan vi vist ikke for alvor brokke os over.

41′:
Lækkerier fra Pierre Emile Højbjerg ved baglinjen. Højbjerg vil selv have straffe!

39′:
Relativt stor mulighed til Tunesien efter hjørnespark, men Aissa Laidouni brager bolden forbi fra tæt hold.

38′:
Kampens andet hjørnespark til Tunesien.

35′:
Danmark med markant spilovertag de seneste fem minutter. Tunesien står langt tilbage på egen banehalvdel.

34′:
Denne gang er det en kort variant fra Christian Eriksen, der ender udenfor feltet ved Pierre Emile Højbjerg. Højbjerg får en fin afslutning på, men den er ikke for alvor farlig for den tunesiske målmand.

33′:
Nyt dansk hjørnespark fra højre side. Christian Eriksen endnu engang med bolden.

31′:
Endnu et dansk hjørnespark bliver servet for Joachim Andersen i bagrummet, og igen vinder Crystal Palace-spilleren sin direkte duel, men ingen danskere er klar på bolden på tværs.

27′:
Andreas Skov Olsen med en fin mulighed, men Club Brügge-danskeren får ikke udbytte af sin chance.

25′:
Rasmus Nissen Kristensen får kampens første gule kort. Den var tynd.

24′ – Annulleret tunesisk mål:
Issam Jebali får bolden i mål, men OB’erens scoring bliver korrekt annulleret for offside.

23′:
To muligheder til Danmark. Først får Kasper Dolberg ikke ordentlig træf på sin afslutning tæt under mål, og sekunder efter afslutter Joachim Andersen fra feltkanten, men Aymen Dahmen griber i det tunesiske mål.

22′
Nyt dansk hjørnespark, efter en fin frisparkssituation på den danske højrekant. Danmark markant i spilovertag nu.

21′:
Dansk hjørnespark rammer Joachim Andersen i panden, men hans aflevering bliver nemt ekspederet ud af det tunesiske forsvar.

20′:
Joakim Mæhle udfordrer, og indlægget ender med et dansk hjørnespark.

18′:
Danmark har fået lidt bedre styr på kampen, men endnu har vi ikke haft optræk til chancer.

Foto: Ritzau/Scanpix

15′:
Fint dansk spil på højrekanten, hvor Andreas Skov Olsen finder Rasmus Nissen Kristensen i dybden, men Leeds-danskerens indlæg ender med et målspark.

14′:
Danmark en smule bedre med, men tuneserne kommer med stor fysik!

11′ stor tunesisk mulighed:
Mohamed Dragers afslutning bliver afrettet i det danske forsvar og sniger sig akkurat forbi stolpen. Schmeichel helt og aldeles uden chance. Der var Danmark heldige!

Mega-sensation:
Der har allerede været spillet én kamp ved VM i dag, og i den kamp fik vi en af historiens allerstørste VM-overraskelser nogensinde. Læs mere om den her:

Saudi-Arabien med kæmpesensation mod Lionel Messi og Argentina!

5′:
Lidt overraskende er det Tunesien, der er kommet bedst fra start. Danmark ser en smule nervøse ud. Lad os håbe, det vender.

4′:
Tunesien er kommet godt med. Issam Jebali udfordrer.

1′:
Christian Eriksen modtager bolden på højre kant, men bliver mødt med en syngende tackling af Aissa Laidouni, der fejrer tacklingen som et mål. Vanvittig satset tackling – Eriksen griner heldigvis bare. Så er vi ligesom igang!

1′:
Under et minut spillet, og Danmark får hjørnespark.

Kick-off Danmark-Tunesien

Kick-off -2:
Danmark starter med bolden. Både Danmark og Tunesien mødes i en cirkel.

Kick-off -4:
De danske spillere synger med på den danske nationalmelodi, men ikke på samme måde som de tunesiske, der nærmest skriger med på deres nationalmelodi. De danske spillere ser voldsomt fokuserede ud.

Kick-off: -6:
De to hold går på banen anført af kampens dommer, mexicanske César Arturo Ramos.

Kick-off -13:
De danske spillere har forladt banen. Sidste forberedelser undervejs i omklædningsrummet.

Kick-off -16:

Foto: Molly Darlington & Mads Claus Rasmussen/Reuters/Ritzau Scanpix

Kick-off -18:
De danske landsholdsspillere varmer op og gør klar til kamp. Simon Kjær taler med sine medspillere. DANMARK ER KLAR!

Kick-off -34:
Der er ikke mange, men 6-800 danske tilskuere vil være at finde på stadion i Al Rayyan, og nogle af dem er allerede nu på plads:

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kick-off -38:
Tunesiens startopstilling kan ses her.
Nordafrikanerne har både Brøndbys Anis Slimane og OB’s Issam Jebali med fra start.

Kick off -43:
Kasper Hjulmand til DR om tremandsforsvaret:
– Det betyder ikke, at det er mere defensivt eller offensivt. Det frigiver nogle andre kræfter andre steder på banen, og så er AC fantastisk til at gå mere med frem i banen. Det handler også om at holde kontrollen og forsvare godt.

Kick Off -1:12:
Der forventes 20.000 tunesiske fans til kampen, så de danske fans kommer til at være markant i undertal.

Kick Off -1:27 Startopstilling:
Kasper Hjulmand starter med følgende 11 spillere:
Kasper Schmeichel
Joachim Andersen
Simon Kjær
Joakim Mæhle
Andreas Christensen
Thomas Delaney
Christian Eriksen
Andreas Skov Olsen
Kasper Dolberg
Rasmus Nissen Kristensen
Pierre Emile Højbjerg

Kick Off -1:30:
Danmarks første kamp ved VM-slutrunden 2022 er mod Tunesien, og den skal spilles på Education City Stadium i Al Rayyan.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P