VM 2022

1 min læsningAmerikansk landstræner tror på overraskelser: På vores bedste dag kan vi slå alle hold

USA's landstræner, Gregg Berhalter, har stor tro på hans mandskabs evner. Faktisk mener han, det er så slagkraftigt, at de kan slå alle hold.

1 min læsning
Gregg Berhalter mener, at USA kan spille med mod VM-slutrundens allerbedste hold.
Foto: Carl Recine/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er de færreste, der har deres penge på USA som en bejler til at løfte VM-trofæet.

Med navne som Christian Pulisic, Sergino Dest og Weston McKennie som de største profiler og derudover en blanding af middelmådige spillere fra de europæiske ligaer og MLS får USA i første omgang sit at se til i gruppespillet.

I den amerikanske landsholdslejr tror man dog heller ikke på, at man kan gå hele vejen, men den amerikanske landsholdstræner, Gregg Berhalter, tror alligevel, at den amerikanske trup kan overraske selv de største nationer.

– Det, jeg tror på, er, at vi på vores bedste dag kan slå et hvilket som helst hold i verden, fortæller landstræneren til ESPN.

Faktisk tror Berhalter, som angiveligt har en stor passion for sneakers, så meget på hans mandskab, at han har medbragt syv forskellige par sko til Qatar – et par til hver mulig kamp mod finalen.

– Hør, det er en kæmpe ære at spille til VM, men vi er her ikke bare for at deltage, vi vil præstere, uddyber han.

Se listen: Disse ti stjerner har aldrig været til VM

USA er blevet placeret i slutrundens Gruppe B, hvor Wales, England og Iran skal udkæmpes for videre avancement.

Amerikanerne spiller deres første kamp ved slutrunden mandag klokken 20:00 mod Wales. En kamp, du kan følge direkte på TV 2.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer