VM 2026

Real Madrid-spiller udsat for racisme: Fransk fodboldforbund tager afstand

Det franske fodboldforbund tager nu afstand fra en række racistiske beskeder, som Eduardo Camavinga har modtaget, efter han var involveret i et sammenstød med Christopher Nkunku, der efterfølgende måtte udgå fra slutrunden med en skade.

Eduardo Camavinga er blevet udsat for racisme online
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

Der gik et chok gennem den franske VM-lejr, da Christopher Nkunku forleden måtte udgå fra slutrunden efter en skade til træning, hvor han forstuvede knæet.

Her var Real Madrid-spilleren Eduardo Camavinga involveret i sammenstødet, der efterfølgende har fået en række utilstedelige racistiske angreb rettet mod sig på de sociale medier.

Noget, som det franske fodboldforbund nu tager skarp afstand fra.

– Som følge af Christopher Nkunkus skade var Eduardo Camavinga offer for racisme på de sociale medier. 

– Det franske fodboldforbund fordømmer på det kraftigste disse angreb, og vi har fuld opbakning til Eduardo, skriver det franske fodboldforbund således på Twitter.

Officielt: Frankrig indkalder erstatning for skadet profil til VM

Efterfølgende har Didier Deschamps valgt at udtage en af Jesper Lindstrøms holdkammerater fra Eintracht Frankfurt, som erstatning for den skadede Christopher Nkunku. Noget, du kan læse mere om herover.

Frankrig tager hul på sin VM-slutrunde på tirsdag den 22. november, hvor Australien venter klokken 20:00 dansk tid. Fire dage herefter møder man Danmark.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P