VM 2022

1 min læsningHoldkammerat i United om Ronaldo-interview: Selvfølgelig påvirker det os

Raphaël Varane afslører nu, at det kontroversielle Cristiano Ronaldo-interview påvirker spillerne i Manchester United.

1 min læsning
Varane afslører nu, at Ronaldos interview påvirker spillerne i Manchester United
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kontroversielle tv-interview med Cristiano Ronaldo af Piers Morgan har i den grad givet genklang i fodboldverdenen, hvor den femdobbelte Ballon d’Or-vinder i kraftige vendinger kritiserer Manchester United og adskillige parter i klubben.

Det har også påvirket spillerne i Manchester United, hvilket den franske landsholdsforsvarer Raphaël Varane nu fortæller om i et interview med Europe 1:

– Selvfølgelig påvirker det os, indleder Varane således og fortsætter:

– Vi følger med i, hvad der sker, og hvad der bliver sagt. Vi forsøger at berolige situationen på vores egen måde, vi prøver ikke at blive for involverede i det.

– Når det er en stjerne som Cristiano Ronaldo, så forsøger vi endnu mere, at tage det med afstand. Det vil sige, at vi ikke forsøger at ændre situationen selv, vi er en del af et kollektiv. Det, jeg ønsker, er, det bedste for mit hold, så uanset beslutningen, vil vi som spillere acceptere det og give det bedste af os selv, siger Raphaël Varane, der lige nu er samlet med det franske landshold i Qatar, hvor VM-slutrunden på søndag begynder.

Peter Schmeichel efter Ronaldo-interview: Jeg håber, han bliver i United

Raphaël Varane og Cristiano Ronaldo delte også omklædningsrum i Real Madrid, hvor de sammen høstede store triumfer i den spanske kongeklub.

Anden del af det kontroversielle interview med Cristiano Ronaldo udkommer torsdag aften i Storbritannien.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer